Begravelsesoptog i København

Et begravelsesoptog gennem Københavns gader vil lørdag vise den irakiske skuespiller Siham Alwan en sidste ære. Hun døde torsdag, 58 år gammel, af kræft.

Siham Alwan døde torsdag, 58 år gammel, af kræft. Foto: Scanpix

Siham Alwan døde torsdag, 58 år gammel, af kræft. Foto: Scanpix

Arrangørerne venter, at 500 mennesker og 80 biler vil deltage i optoget. Det udgår lørdag eftermiddag fra Verdenskultur Centret på Nørrebro og vil bevæge sig gennem København til Vestre Kirkegård, hvor bisættelsen finder sted. Siham Alwan arbejdede i 1970'erne på Folkets Teater i Bagdad, men måtte flygte i 1978 på grund af politisk forfølgelse. Først til Libanon og Syrien, og i 1989 kom hun med sin familie til Danmark, hvor hun fortsatte sit virke som skuespiller. I 1992 blev Siham Alwan udnævnt til Årets Flygtningekunstner, og hun har medvirket i flere film, blandt andre Ole Christian Madsens "Pizza King" og Jesper Troelstrups "På flugt"./ritzau/