Begyndelsen til enden for friskolerne

Hobro Friskoles leder er bekymret for friskolernes fremtid

HOBRO:Undervisningsminister Ulla Tørnæs har med et nyt lovforslag givet friskole-folk bekymrede rynker i panden - også i Hobro. I 150 år har Danmark haft frie grundskoler, som et alternativ til folkeskolerne. Idag findes der ialt 480 frie grundskoler i Danmark. I Hobro findes en af dem - Hobro Friskole, som har eksisteret siden 1988 og idag har 60 elever fordelt fra børnehaveklasse til 8. klasse . Skolens værdigrundlag bygger på skoletanker, som de blev tænkt af N.F. S. Grundtvig og Christen Kold. Ens skoler De frie grundskoler i Danmark har frihed til selv at bestemme såvel indhold som metode i forbindelse med undervisningen, og loven på dette område bestemmer således kun, at undervisningen skal kunne stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Men sådan skal det ikke fortsætte, mener undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Hun har derfor lavet et lovforslag som skal gøre folkeskolen og de frie grundskoler mere ens. Men lovforslaget får ikke nogen blid modtagelse fra skolelederne på de frie grundskoler - heller ikke fra Esther Delfs, der er skoleleder på Hobro Friskole. Målløs over forslaget - Med dette forslag forsøger ministeren at ensrette os, og det kan blive begyndelsen til enden for friskolerne, siger Esther Delfs. Hun er meget bekymret over det nye forslag, og målløs over den hastighed hvormed undervisningsministeren forsøger at få forslaget igennem. Det blev i den sidste uge af november endeligt sendt ud til høring hos en række involverede parter, og høringsfristen udløb igår - 3. december. Men trods den korte tid så har lærerne og skolelederen på Hobro Friskole sendt deres svar til ministeren. Heri fremfører de en lang række argumenter for, hvorfor netop deres skole er god for det enkelte barn, og skriver endvidere: Med dit lovforslag ser det sort ud for skoler som vores. Ja, faktisk mister vi vores berettigelse, hvis forslaget bliver ophævet til lov. 150 års valgfrihed - De frie grundskoler og folkeskolen står ikke stejlt overfor hinanden, og vi har på mange måder en god folkeskole. Men vi har også en stor friskole-tradition, som er god, og der er allerede meget kontrol og tilsyn med de frie grundskoler, forklarer Esther Delfs. - Hvis vi bliver ensrettet med de samme delmål, tests og prøver som i folkeskolen, så bliver vi ikke det alternativ til folkeskolen, som vi har været, og forældrene får ikke den valgmulighed, som de nu i 150 år har haft for at vælge en anden undervisningsform, siger hun videre. På Hobro Friskole lærer de naturligvis at læse, regne, skrive, stave og meget andet. - Men vi har for eksempel ikke fag som fysik og geografi. Vores undervisning er nemlig ikke fagopdelt på samme måde som i folkeskolen. Vi arbejder mere med emner og projekter, hvori fagene indgår, forklarer Esther Delfs. Friskolen har også mål En af ingredienserne i det nye lovforslag er et fast mål for de forskellige klassetrin. Det bryder de sig heller ikke om på Hobro Friskole. - Men vi har naturligvis også mål for vores undervisning og vores fag. Men vi har sat et mål for den samlede skolegang og ikke for hvert klassetrin. Det gør vi fordi børn er forskellige og lærer forskelligt. Vi tager udgangspunkt i der, hvor børnene er - uanset alder og klasser og så lærer de derfra. De bliver ikke sammenlignet med hinanden, med med dem selv, men de bruger gerne hinanden. - Og vi får mange tilbagemeldinger fra forældre til tidligere elever, og vores elever klarer sig godt bagefter, fortæller Esther Delfs, som nu i 17 år har arbejdet med børn på Hobro Friskole.