Begyndende influenzaepidemi

KØBENHAVN:Influenzaen vil ikke slippe sit tag i danskerne. Hver dag må masser af os give op og krybe under dynen, som stort set er den eneste behandling mod sygdommen. Ifølge overlæge Lars Peter Nielsen, Epidemiologisk afdeling på Statens Serum Institut, er der nu tale om en begyndende influenzaepidemi. - Influenzaen har hærget i ugevis, og nu er så mange mennesker smittet, at vi tolker det som en mulig landsdækkende epidemi, siger han. Også resten af Europa er ramt af influenza. Det første land, som rapporterede om mange smittede, var Portugal. Størstedelen af virus i Europa er type influenza A (H3). Den samme influenza, som mange er blevet vaccineret mod i efteråret. /ritzau/