Behandling er forbi for selverklæret svensk massemorder

Under navnet Thomas Quick tilstod Bergwall i 1990'erne og frem i alt 39 drab. Han blev dømt for otte af dem.

En svensk domstol har torsdag besluttet, at den tvungne psykiatriske behandling af Sture Bergwall skal afsluttes.

Under navnet Thomas Quick tilstod Bergwall i 1990'erne og frem i alt 39 drab. Han blev først dømt for otte af dem, men blev i 2013 frikendt for dem alle.

Siden da har han måttet gå til psykiatrisk behandling, selvom han har ment, at han kan klare sig selv.

- Afgørelsen er endelig. Nu er Sture Bergwall en fri mand. Han kan starte et nyt kapitel og sætte punktum for årene med tvungen behandling, siger Bergwalls advokat, Anwar Osman, til nyhedsbureauet TT.

- Han er lettet og glad for endelig at kunne leve et liv uden kontrol og være fri som alle andre. Det er glædeligt, siger advokaten.

Det var i forbindelse med psykiatrisk terapi og under kraftig medicinering, at Bergwall begyndte at tilstå det ene drab efter det andet.

Mange af sagerne blev henlagt, men i årene 1994 til 2000 blev han dømt for otte af dem, selvom der aldrig fandtes tekniske beviser mod Bergwall.

I 2008 trak han pludselig alle tilståelserne tilbage og blev herefter frikendt i alle sagerne. Den seneste frifindelse skete i november 2013.

/ritzau/NTB

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.