Behandlingsdom til røver

21-årig mand dømt for røveri i Frederikshavn og vold mod to fængselsbetjente i Hjørring

Arkivfoto: Bente Poder <i>Bente Poder</i>

Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder

VENDSYSSEL:Onsdag eftermiddag blev en 21-årig mand kendt skyldig i at have begået røveri mod guldsmedeforretningen Birgitte Munck i Danmarksgade i Frederikshavn 9. juni sidste år.

Dommen faldt ved Retten i Hjørring, hvor den 21-årige, der er fra Frederikshavn, også havde andet på samvittigheden.

I forbindelse med sin varetægtsfængsling efter røveriet, så var han indsat i arresten i Hjørring, og her gik han grassat 31. oktober i fjor. Personalet i arresten opdagede, at han havde en mobiltelefon, men da de ville konfiskere den, så uddelte han knytnæveslag til en fængselsbetjent, mens overvagtmesteren både fik slag og spark.

På baggrund af først en personundersøgelse og senere en mentalundersøgelse, så blev retten anbefalet at idømme ham en behandlingsdom, da den 21-årige blandt andet lider af udviklingsforstyrrelser.

En enig domsmandsret idømte ham på den baggrund behandling på en psykiatrisk afdeling, hvor han dog maksimalt kan opholde sig i et år.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.