Behandlingsgaranti under pres

Både læge og regionsrådsformand argumenterer for at slække på tidsfristen

NORDJYLLAND:Lægen drømmer om en frist på to måneder. Regionsformanden taler varmt for henholdsvis en og tre måneder afhængig af, hvad patienten fejler. Men de to - lægen og politikeren - er enige om, at det vil være hensigtsmæssigt at slække på tidsfristen. Det drejer sig om garantien, som sikrer at danskere kan komme i behandling på et sygehus i løbet af en måned. Hvis ikke de offentlige sygehuse kan leve op til garantien, har patienten ret til at blive behandlet på et privathospital. - Jeg synes, at en garanti til patienterne om, at de kan blive behandlet i løbet af to måneder, vil være passende. Det vil give os mulighed for en bedre planlægning, og det er jo ikke alle behandlinger, der er lige presserende. Selv privathospitalerne har jo efterhånden svært ved at leve op til garantien, siger Svend Erik Østgaard, chef for ortopædkirurgien i Nordjylland. Garantien ud af kraft Om kort tid bliver garantien sat midlertidigt ud af kraft som følge af strejken tidligere på året. Regeringen har erkendt, at sygehusvæsenet i en periode har brug for lidt længere snor for at indhente det efterslæb af behandlinger, der opstod under strejken. Derfor er regeringen og regionerne blevet enige om at suspendere behandlingsgarantien indtil 1. juli 2009. Regionsrådet i Nordjylland vedtager i morgen en midlertidig behandlingsgaranti, der opererer med ikke færre end fem forskellige deadlines afhængig af, hvad patienterne fejler. Patienter, som hidtil har været omfattet af behandlingsgarantien på en måned, deles op i to kategorier. De mest presserende tilfælde vil stadig være sikret behandling inden for en måned, mens patienter med knap så presserende skavanker må affinde sig med at vente i op til tre måneder. - Jeg synes, vi bør bruge de erfaringer, vi drager, til at vurdere om den midlertidige ordning bør være permanent. For det kan jo godt ske, at vi får mere for pengene på den måde, uden at det går ud over patienterne, siger den nordjyske regionsrådsformand Ulla Astman (S), der tillige er formand for regionernes sundhedsudvalg. Hun og mange andre regionspolitikere rundt om i landet har hele tiden ment, at en behandlingsgaranti til stort set alle patienter inden for en måned gør det svært at drive det offentlige sygehusvæsen. Det er da også en kendsgerning, at stadig flere patienter har benyttet sig af garantien og forlangt behandling på et privathospital. I hvert tilfælde har regionerne måttet betale regningen. Svend Erik Østgaard vurderer, at det vil være lettere at håndtere og forklare patienterne én tidsfrist - på to måneder - end det vil være med to tidsfrister på henholdsvis én og tre måneder. Ulla Astman mener, at man lige skal drage nogle erfaringer først. Men hun er bestemt heller ikke afvisende overfor tanken om en behandlingsgaranti på to måneder. Afviser at slække garanti Men Venstres sundhedspolitiske ordfører, nordjyden Birgitte Josefsen, afviser blankt at slække på den nuværende behandlingsgaranti, når suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg udløber 1. juli næste år. - Det er en klar aftale mellem regeringen og regionen, at der er tale om en midlertidig suspension af det udvidede frie sygehusvalg. Det skal ikke bruges som anledning til at ændre garantien på en måned, som et politisk flertal i Folketinget står bag, siger hun. Birgitte Josefsen mener, at det på alle måder vil være meget uklogt at slække på behandlingsgarantien. Dels af hensyn til patienterne, hvoraf 175.000 indtil videre har benyttet sig af garantien. Dels fordi danske patienter sandsynligvis om tre-fire år frit kan vælge, om de vil behandles på et dansk hospital eller et sygehus i et andet EU-land.