Kristendom

Behøver de tro på noget

En monark kan jo bare abdicere, hvis han vil tro på noget andet, mener Peter Skaarup, Dansk Folkeparti

Danskerne stemte ja til ændring af tronfølgeloven.Foto Scanpix

Danskerne stemte ja til ændring af tronfølgeloven.Foto Scanpix

KØBENHAVN:Når danskerne næste sommer skal til stemmeurnerne for at modernisere tronfølgeloven og sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, så er en ligestilling dog fraværende på stemmesedlen: Ligestillingen mellem de forskellige religioner. På et tidspunkt hvor den britiske premierminister Gordon Brown har lagt op til at ophæve Storbritanniens 300-årige forbud mod katolikker på tronen, efterlyser flere politikere, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gør op med grundlovens krav om, at den danske konge skal være medlem af den evangelisk-lutherske kirke. Især når statsministeren har talt for, at religion skal fylde mindre i det offentlige rum. Levn fra enevælden Liberal Alliances leder og grundlovsordfører, den muslimske Naser Khader, kalder kravet i grundlovens paragraf seks for et levn fra Enevældens tid. - Godt nok er prins Henrik konverteret fra katolik til den evangelisk-lutherske kirke, men ændrer sådan en tvangskonvertering virkelig hans grundlæggende holdning? Det er jo en slags proformakrav, mens det vigtige er, om monarken er demokratisk indstillet og kan skelne mellem stat og kirke, religion og politik. Det er jo tvangskonvertering, som vi ellers altid tager afstand fra, så hvorfor accepterer vi det, når det gælder kongehuset, siger Naser Khader. Ud over prins Henrik, der konverterede i 1967 da han giftede sig med dronning Margrethe, er Marie Cavallier senest konverteret fra romersk-katolske kirke til den evangelisk-lutherske kirke i forbindelse med ægteskabet med prins Joachim. Hverken prins Henrik eller prinsesse Marie var tvunget til det, da de ikke er bundet af grundlovens paragraf seks. Også kronprinsesse Mary og Alexandra, grevinde af Frederiksborg, er overgået til evangelisk-lutherske kirke. De Radikale og Enhedslisten er enige i, at tiden er kommet til at afskaffe religionskravet til kongen/dronningen. De radikales grundlovsordfører Niels Helveg Petersen henviser til, at grundlovens paragraf seks burde revideres. - Jeg tror heller ikke, at det ville ændre noget, da langt den overvejende del af befolkningen tilhører folkekirken, så det ville kongefamilien nok også, siger Niels Helveg Petersen. Når tronfølgeloven fra 1953 kommer til folkeafstemning 7. juni - samtidig med valget til Europaparlamentet, skyldes det, at loven skal ændres efter grundlovens regler. Det betyder, at Folketinget først skal vedtage forslaget. Derefter skal det vedtages uændret efter et folketingsvalg. Til slut skal det vedtages ved folkeafstemning med mindst 40 procent ja-stemmer. Uaktuelt i 50 år Ligestillingen af tronfølgen bliver dog ikke aktuelt i de første 40 til 50 år, fordi kronprinsesse Mary fødte prins Christian, som bliver tronfølger efter sin far, understreger Enhedslistens grundlovsordfører, Line Barfod. Derfor er der tid nok til også at få fjernet religionskravet, da der går en del år, før spørgsmålet om en førstfødt pige bliver aktuel. Hverken De Konservative eller Dansk Folkeparti mener dog, at kravet diskriminerer andre religioner eller ikke-religiøse. - Vi synes, at det er meget vigtigt, at man er medlem af den evangelisk-lutherske kirke, så det kunne vi ikke drømme om skulle blive fjernet. Det er jo et valg, vi har truffet, og det er jeg ikke parat til at give afkald på - og så kan man godt sige, at det ikke er fair, men det er noget, vi står fast på, siger De Konservatives grundlovsordfører, Henriette Kjær. - Der er selvfølgelig ikke ligestilling mellem religionerne, da vi ikke har religionslighed i Danmark - men religionsfrihed. Danmark er et kristent land, så selvfølgelig skal monarken også være kristen og være medlem af den evangelisk-lutherske kirke, som er den fremherskende. Der er ikke nogen konverteringstvang: En konge kan jo selv vælge at abdicere, hvis han vil tro på noget andet end kristendommen, siger Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup. /ritzau/