Skolevæsen

Behøver vi ikke at være dygtigst?

11.1. berettede NORDJYSKE en usandsynlig historie om en skolerigsdag, der skulle have fundet sted i Aalborg i dagene deromkring.

På stand-up-komikervis skulle nogle hidkaldte vise hoveder have haft held til at optræde på slap line med nogle gode fantasier om, at jo mindre viden børnene indlærer i folkeskolen, des lysere tegner deres og vores allesammens fremtid sig. Enhver kan i mere sobre stunder nok se, at sådanne udslag af utøjlet løbsk tankekreativitet, så morsomt det altsammen end måtte være for en forsamling at påhøre, er det rene gudforgående nonsens. Men det er måske deri, der morsomme beror. Jo, for selv om børn i dag har lige så meget om ikke mere brug for faktuel faglig vidensindlæring, som menneskeheden har haft i hele den tid, den har betrådt moder Jord, er det ubetaleligt morsomt at fostre en frikvarterside om, at de netop ikke har noget videre brug for viden. Især folkeskolens egne lærere ved - vist nok - at den højt besungne kreativitet ikke er meget værd uden baggrund i den solidest mulige vidensparathed. Rigsdagen underholdere turde vel bekræfte dette. Derfor fandt komedianterne på rigsdagen det nødvendigt at vrænge ad lærerne. Lærerne har simpelt hen sovet i timen, udråbte de, fordi lærerne vist nok ikke er ganske enige med det uforlignelige løsslupne vrøvl. Lærerne burde jo virkelig, i stedet for at snorksove, have brugt deres tid på at opfinde en metode til at måle kreativitet, innovative og udviklende evner og sikkert en masse andet, som alle andre end de optrædende ordækvilibrister udmærket ved overhovedet ikke lader sig måle. Hvilke højder ville oratorerne på rigsdagen ikke selv tro at have scoret på en sådan målestok. Men de afholdt sig klogeligt fra at komme med bud på, hvorledes det umålelige skulle kunne måles. I stedet forsøgte de at få nogen til at dø af grin over, at nogen kan blive bekymret over, at andre landes skolebørn læser bedre, end vi gør. For hvem siger, at vi i lille Danmark overhovedet behøver at kunne læse særligt godt? For som det blev sagt, så tjener en murer i dag langt mere end en cand.mag i dansk. Man kan dog her ane, hvad Danmarks murere mon siger til, at de sådan bliver brugt som eksempler på, at man godt kan tjene penge uden at have lært særlig meget. Men eksemplet viser, hvilket underlødigt grundlag nævnte skolerigsdag i virkeligheden blev afviklet på. Det i virkeligheden ganske udokumenterede postulat om, at vi her i Danmark allerede i dag udvikler verdens bedste medarbejdere, fik også lov til at stå for sig selv. Og selv om påstanden skulle være sand, er det dog ikke sandsynligt, at vores uforlignelige dygtighed skyldes vor manglende vidensindlæring. Men altså: Vi hævder uden rødmen, at vi er de dygtigste mennesker i hele verden og de lykkeligste mennesker på hele jordkloden. Basta. Ergo slutter vi, at vi ikke behøver at være fagligt dygtige i nævneværdigt omfang. Børn har behov for at kunne tænke selvstændigt lød et af rigsdagens fraser. For selvstændig tankevirksomhed har selvfølgelig kun et fraseagtigt indhold, når man påstår, at man bliver bedre til at tænke selv, jo mindre man har lært af faglige kundskaber. Der må nok kunne opdrives nulevende mennesker, der er levende dementier af det på rigsdagen fremsagte nonsens. Symptomatisk forekommer det også, at man af en fremtidsforsker skal høre en nedvurdering af historisk viden - her nævnt som kongerækken. Og af salmevers. Måske skal fremtidsforskeren længere ud i fremtiden end til vore dages 2007, før han får hele befolkningens accept af, at salmevers er total indholds- og værdiløst stof at spilde tiden med. Men man kan selvfølgelig aldrig vide. [ Vagn Madsen, Knudsgade 42, Brønderslev, er viceskoleinspektør. E-mail: vagn.madsen@mail.dk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste