EMNER

Behov for fortsat udvidelse af EU

Efter efterårets beslutning om at optage Bulgarien og Rumænien har begejstringen i forhold til fortsatte udvidelser af EU været til at overse.

Ikke desto mindre bør man fortsætte udvidelserne af EU, især fordi EU’s strenge optagelsesordninger sikrer, at de forbedringer ansøger- og kandidatlande allerede har gennemgået fortsætter og et stabilt samlet og stærkt Europa opstår som resultat heraf. Ønsket om et forenet Europa har altid ligget som grundstruktur i EU. Fra Rom-traktatens ytringer om at ”styrke freden og friheden,” til Maastricht-traktaens påmindelser om ”den historiske betydning af at bringe det europæiske kontinents deling til ophør.” Realiseringen af dette ønske har da også gang på gang vist sig både politisk og økonomisk fornuftigt. Op gennem 1980’erne blev de tidligere diktatoriske lande Grækenland, Spanien og Portugal optaget. Siden hen blev otte postkommunistiske lande sammen med Malta og Cypern optaget i EU i 2004. Hermed blev EU forøget med 13 ”unge” demokratier. Skepsisen over for disse udvidelsesrunder var stor, men viste sig siden hen ubegrundet. Og som resultat af disse udvidelser står EU anno 2006 stærkt. Vi har sikret freden på det europæiske kontinent, fremmet en økonomisk udvikling af det tidligere kommunistiske Østeuropa, og vores eksport/import er steget mærkbart, samtidigt med at kursen på Euro står højere end dollaren i dag. Denne positive udvikling skyldes i høj grad ikke kun en solidarisk men også politisk og økonomisk fornuftig fremadsynethed i EU. En fremadsynethed, der forhåbentlig fortsat vil præge EU, og ikke blive udskiftet af en kortsigtet frygt for forandringer som tilfældet synes at være oven på optagelsen af Bulgarien og Rumænien.