Behov for øget indsats

Klimaforandringer kræver mere vidtgående løsninger

NORDJYLLAND:Isbjørne, der klarer sig dårligt, landbrugsområder der er ramt af tørke og byområder, der bliver oversvømmet, er billeder på de miljøproblemer, vi står over for. Det kræver en indsats, der er mere radikal end hvad, der hidtil er set, mener lektor Jan Holm Ingemann, Aalborg Universitet. Han forsker i landbrugs- og naturøkonomi. I en periode har han netop opholdt sig i Australien. - Og herhjemme er vi jo priviligerede ved ikke endnu at have de problemer, som klimaforandringerne giver, så tæt inde på livet, som man f.eks. har i Australien. Der ser man voldsomme tørkeperioder, og der er store problemer med at skaffe vand. Det er noget, landbruget er konfronteret med hver dag. Samtidig er sket en eksplosion i antallet af hudkræfttilfælde. Globalt set er der store problemer, hvor der er brug for løsninger, der er langt mere vidtgående, end hvad man hidtil har set. Det er udmærket, at regeringen nu kommer med et udspil til Grøn vækst, men det er ikke nok at tale om det. Der er brug for handling, siger Jan Holm Ingemann. På energiområdet mener han, at det er nødvendigt at skifte fra brug af fossile brændstoffer til at tænke på vedvarende energi. Hans vurdering er, at de indtryk, man verden over ser af, hvordan klimaforandringer påvirker miljøet, er med til at ændre befolkningens holdning. Samtidig tillægger han det, som han betegner som politiske fyrtårne - som f.eks. den tidligere amerikanske præsidentkandidat Al Gore - stor betydning for den almindelige holdning. - Det er vel gået op for de fleste, at det ikke er et spørgsmål om miljøflippere, der har fundet på et eller andet problem. Vi kan verden over se nogle virkelige seriøse problemer. Vi har jo tidligere haft en periode, hvor vi herhjemme var i front. I 1973 fik vi verdens første forureningslov. I et internationalt perspektiv markerede vi dengang en enestående miljøbevidsthed. Der blev arbejdet meget med alternativ energi og økologisk landbrug. Det betød, at vi var velforberedte, da Brundtland-rapporten kom i 1987. Den rapport sagde, at det var et minut i tolv. Men der har siden været en periode, hvor den politiske vilje har været sløvet. Her er tidligere tiders indsats blevet nedprioriteret. Nu har mange så indset, at det er alvor, og holdningen er så småt ved at vende, siger Jan Holm Ingemann.