EMNER

Behovet for vikarer er støt stigende

Arbejdskraft til leje er kommet for at blive

Fremover vil der ikke være så mange faste job som tidligere, vurderer Annette Okkels.Foto: Henrik Bo

Fremover vil der ikke være så mange faste job som tidligere, vurderer Annette Okkels.Foto: Henrik Bo

NORDJYLLAND:Vikarer bringer fleksibilitet og handlemuligheder ind i virksomhederne og det er med til at sætte skub i væksten i det danske erhvervsliv. Så enkelt lyder det fra Annette Okkels, regionschef i vikar- og rekrutteringsbureauet JKS.

Hendes vurdering er, at den opblomstring, hun og hendes konkurrenter i øjeblikket oplever, ikke er en forbigående fase: Behovet for vikarer er støt stigende, og mange kæmper om at få en bid af kagen på det nye marked for arbejdskraft til leje.
- I løbet af de fem år, jeg har været med, er der sket utrolig meget. Men opturen begyndte for alvor sidste år, fortæller Annette Okkels.
Hun er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er samarbejdet med fagforeningerne, der gør vikarbureauernes vækst mulig - ganske enkelt fordi fagforeningerne ifølge hende har samme interesse som vikarbureauerne, nemlig at så mange ledige som muligt kommer i arbejde igen.
JKS og de øvrige vikarbureauer vil på arbejdsmarkedet fremover være en medspiller, som bliver svær at komme uden om, spår Annette Okkels.
- Der vil ikke være så mange faste job som tidligere. Til gengæld vil der være flere vikarer. Jeg tror på, at det er fremtiden. Hvis man tænker på offshore for eksempel, vil der fremover være flere projektansættelser.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.