Bejlede forgæves til Skagen

Skagen Festival har en alt for konservativ tilgang til folkemusik, mener yngre folkemusiker. Festivalledelse mener, de gør nok for ny musik

Skagen Festival, en af Danmarks to store folkemusikfestivaler, som sidste år fejrede 40 års jubilæum, er et museum for gammel uddøende folkemusik og går i graven med sit nuværende publikum. Det frygter den aalborgensiske musiker Michael Marino, som er koncertansvarlig for spillestedet Huset i Aalborg, og som under navnet Lotus Krokus selv har udgivet to plader. Ifølge ham forsøger Skagen Festival ikke at forny folkemusikscenen. Genre i rivende udvikling Han har selv henvendt sig flere år i træk som udøvende folkemusikartist, fordi han ville optræde på festivalen. Det har han nu opgivet, og han konstaterer, at ingen fra folkemusikkens nye bølge, optræder på festivalen. Ifølge Michael Marino er det gået hen over hovedet på festivalledelsen, at folkemusikken i det forgangne årti har gennemgået en rivende udvikling. Især i USA, hvor yngre artister som Joanna Newsom, Devendra Banhart og Fleet Foxes har fornyet folkemusikgenren og udbredt den, som det ikke er sket siden halvfjerdserne. - Sat lidt på spidsen er man ikke velkommen i det danske folkemusikmiljø med mindre man hedder Lars Lilholt, Niels Hausgaard eller spiller Dubliners-numre, påstår han. Og så mener han, at festivalen som en letkøbt løsning hyrer for mange populære rocknavne. - Dem iklæder man så en folkemusik-hat for en enkel weekend. Det sker på bekostning af at skabe kendskab til den danske folkemusikundergrund. Et opdelt folkemusikmiljø Michael Marino mener, den etablerede scenes modvilje skaber en Berlinmur mellem det nye og det gamle folkemusikmiljø, og det ærgrer ham, for der er meget, man kunne være fælles om. - Tit er det præcis de samme inspirationskilder, vi har. Selv har jeg lyttet meget til Sebastian, som optræder på Skagen, og både Sebastian og jeg har lyttet meget til Donovan, som også har optrådt på Skagen, nævner han. I stedet peger han på, at de yngre folkemusikartister må lave deres egne arrangementer. I år startede Fanø Free Folk Festival, som er et bud på en festival for den ny bølge af folkemusik. Michael Marino ærgrer sig over, at det skal være sådan. Han synes, en institution som Skagen Festival har et ansvar at tage på sig. - Hvis ikke at sådan en festival vil medvirke til at give vækstlaget bedre vækstbetingelser, så vil vi i Danmark gå glip af en vital udvikling for genren, siger han. Skagen savner scenen Jens Erik Sørensen, musikansvarlig for Skagen Festival, erkender blankt, at han ikke kender til nogen nybølge i folkemusikken. Han er dog ikke enig i, at Skagen Festival svigter folkemusikkens vækstlag. - Vi er meget åbne. Hvert år har vi masser af ny musik. Sidste år havde vi Rooney Family, som kun havde ét medlem, der var over 18 år, siger han. - Ud af cirka 50 navne, er cirka 15 navne, vi ikke har haft før. Han og afviser, at man har modvilje mod nogen bestemt forgrening af folkemusik. Eller Lotus Krokus. - Lotus Krokus er stille musik, man sidder ned og lytter til. Det har vi desværre ikke en scene til i vores nuværende koncept, siger han og peger på, at festivalen behøver en lille intimscene, hvis unge nybølgeartister skal have plads. Sådan en scene har man ifølge den musikansvarlige ønsket i mange år, og i 2012 håber han, man kan indrette sådan en scene i et kommende kulturhus. Det er en ren tilståelsessag for festivalledelsen, at man hyrer kendte rocknavne for at lokke folk til. - Det skal vi gøre for at få penge i kassen. Idéen er, at vi på den måde trækker folk til Skagen, så de også får hørt noget musik, de ikke kender, siger Jens Erik Sørensen. Det mener Johannes Andersen Der er ungdommelig røre i folkemusikken i disse år, og en festival som Skagen går glip af meget, når den ikke opfanger tendenserne. Det mener Johannes Andersen, samfundsforsker ved Aalborg Universitet, som i årevis har beskæftiget sig med festivaler og ungdomskultur. - Der er en utrolig stor konservatisme blandt arrangører af festivaler som dem i Skagen og i Tønder. De har en tendens til at holde fast i noget, som én gang har været en succes, og der er tendens til at kigge meget på, hvad andre har haft succes med, siger Johannes Andersen, som ikke mener, at Skagen Festival i nogen gloværdig grad fornyer sig. Han peger på, at der i disse år er en stor chance for at sparke døren ind til et helt nyt publikum, hvis bare de er opmærksomme på, hvad der sker i musikken. - Musikalsk er det helt oplagt at have Fleet Foxes på plakaten ved siden af Fairport Convention, nævner han som en mulighed for at kombinere den gamle og unge folkemusikscene. Johannes Andersen tror, det økonomisk kan hænge sammen at satse ungt. - På Roskilde Festival trives folkemusikken på scener, hvor der er plads til 15.000 mennesker, og der er tit proppet til disse koncerter, nævner han. På den danske scene nævner han et ungt, fremadstormende navn The Rumour Said Fire, som han mener, er mere i tråd med folkemusik end Tina Dickow. - Det gamle publikum vil helt sikkert kunne genkende deres egen generations musik i det, de laver, siger han. I bund og grund skal Skagen Festival dog blive ved med at være sig selv, mener han. - Skagens brand skal man ikke ødelægge. Det handler om at man skal hygge sig med vennerne og ikke høre musik hele tiden. fakta Folkemusik, eller ”folk music” oplevede i nullerne en revival. Især i USA, hvor bands og artister som Band of Horses, Devendra Banhart, Joanna Newsom, Fleet Foxes, Bon Iver, Will Oldham og Sufjan Stevens har tegnet sig for en hel ungdomskultur, der dyrker folkemusikkens traditioner i ny fortolkning. Mange af navnene har især brugt internettet til at sprede kendskabet til deres musik frem for radiostationer og pladebutikker. I Danmark er bands som The Rumour Said Fire, Choir of Young Believers og Slaraffenland direkte udløbere af den nybølge inden for folkemusik. I Nordjylland har miljøet omkring musikværtshuset Fedtebrød og spillestedet Huset været forkæmpere for den ny bølge af folkemusik.