Bejleren Bonde Nielsen

Vi kender Jan Bonde Nielsen som manden, der gik ned med skibsværftet B&W og flygtede fra Danmark. Nu vil han købe cementimperiet FLS Industries

Der var engang en gartner… Sådan begynder historien om Jan Bonde Nielsen. Og indledningen er ikke det eneste eventyrlige, når man ser på den kontroversielle erhvervsmands foreløbigt 65 begivenhedsrige år. Fortællingen om Jan Bonde Nielsen byder nemlig på alt fra den lille mands forvandling til konge, en række dramatiske nederlag, et giftermål med en slags prinsesse, rejser til fjerne afkroge af verden, mystiske og uforklarlige handlingsforløb og ikke mindst den store finale: Den ultimative udfordring og oprejsning. Københavneren Jan Bonde Nielsen fik tidligt smag for at få tingene til at gro og vokse sig store. Han blev uddannet gartner, og det var i den rolle, han deltog i stiftelsen af Dansk Chrysantemum Kultur – DCK International – hvor han selv havde plads i formandsstolen fra 1963 – 1975. Men manden med de grønne fingre fik i 1974 så meget at se til, at blomsterne fik lov at stå. Det år købte den 35-årige gartner nemlig 45,7 procent af det hæderkronede gamle skibsværft B&W, Burmeister & Wain. Selvom B&W var en respekteret virksomhed, var det almindelig kendt, at tallene i regnskabet var alarmerende røde. Og samtidig havde arbejderne på det københavnske værft ry for at være en samling brokmåse, der ikke behøvede en særlig grund til at lægge arbejdet ned. Derfor var overraskelsen så meget desto større, da det stod klart, at manden, der som ny direktør ville redde B&W, var en gartner uden studentereksamen. Men som en anden Klods Hans fik Jan Bonde Nielsen snart sat tvivlerne på plads. De ansatte elskede ham, og han kunne hurtigt fremvise pæne økonomiske resultater. Så stor var begejstringen over Bonde Nielsens bedrifter som direktør, at han fik priser for sit arbejde og blev fremhævet som en slags erhvervsguru med magiske evner både herhjemme og i udlandet. På hjemmefronten var Jan Bonde Nielsen i 1964 blevet gift med sin helt egen prinsesse – Margrethe Foss, der var barnebarn til en vis Alexander Foss. Alexander Foss var manden, som sammen med Poul Larsen og den legendariske ingeniør Frederik Læssøe Smidth tilbage i 1882 grundlagde cementimperiet FLS Industries. Margrethe Foss var på den måde nøglen til de bonede gulve hos nogle af Danmarks mest indflydelsesrige familier. Konkursen Men lykken var lunefuld for Jan Bonde Nielsen – både i forhold til ægteskabet og forretningerne. I 1978 begyndte den første kritik af økonomien i B&W at opstå i den skrevne presse, og i 1980 ramlede hele den skrøbelige konstruktion med et brag, da virksomhedens forsikringsselskaber ikke længere ville lægge navn til økonomiske garantier. Samme år blev Jan Bonde Nielsen og Margrete Foss skilt. Fra ruinerne af det gamle, konkursbegærede skibsværft strømmede sandhederne nu frem. Det viste sig, at Jan Bonde Nielsen selv kun havde lagt godt en halv million af de 27,4 millioner kroner, det kostede at overtage B&W seks år tidligere. Det stod også hurtigt klart, at Jan Bonde Nielsen havde forsøgt at dække sig ind ved hele tiden at investere i nye virksomheder for at kunne dræne dem for penge til det gabende, sorte hul i skibsværftets regnskab. Bagmandspolitiet og landets erhvervsjournalister havde sjældent haft så travlt med at grave sandheden frem i lyset. Og opdagelserne resulterede da også i en sigtelse for mandatsvig. Men udsigten til en tid bag tremmer fik Jan Bonde Nielsen til at tage en drastisk beslutning. I 1981 flygtede han fra politiets søgelys i Danmark til en ny begyndelse i London. Og mens trådene efter B&W's konkurs blev redet ud herhjemme, gik han i gang med at genopbygge sit liv i England. Flugten og konkursen var et hedt samtaleemne i Danmark, og derfor kom det da også som en overraskelse, at der i ruinerne af B&W faktisk blev fundet penge nok til at dække kreditorernes krav og endda 40 millioner kroner til advokaterne bag udredningen af konkursen. Frifindelsen I England havde Jan Bonde Nielsen giftet sig igen og sået frø til fremtidige forretninger. Langsomt begyndte en ny formue at gro, og Jan Bonde Nielsen blev blandt andet aktionær i Wembley, Englands nationalstadion. Bonde Nielsens nye selskab United Dutch beskæftigede sig med så forskellige ting som vinslotte, skovdrift, ejendomme og rederier. Tilbage i Danmark lysnede det for Jan Bonde Nielsen. I 1986 blev han frikendt for at have begået mandatsvig for 146 millioner kroner, og 15 år efter konkursen blev samtlige anklager droppet. Men i mellemtiden havde Jan Bonde Nielsen fået rodet sig ud i endnu et erhvervsmareridt. Året var 1997, da danskerens firma United Dutch krakkede og efterlod en gæld på op mod en milliard kroner. En personlig konkurs syntes uundgåelig. Men Jan Bonde Nielsen havde stadig et par trick i ærmet. Ingen har indtil nu kunnet forklare, hvordan det lykkedes den danske gartner at overtale kreditorerne til at nøjes med omkring fem millioner kroner af den store gæld – og endda give henstand til skyldneren. Faktum er, at Jan Bonde Nielsen aldrig nåede over dørtrinnet til retssalen på trods af sagens alvor. Med flugten fra Danmark forsvandt Jan Bonde Nielsen også fra mediebilledet. Han ønskede ikke at udtale sig og stillede ikke længere op til fotografering. Men efter nederlaget i England forsvandt han næsten sporløst. Få år senere dukkede navnet Bonde Nielsen dog op igen. Nu i Rusland. Oprejsningen På mystisk vis var den tidligere B&W-direktør pludselig at finde som bestyrelsesformand for et russisk olieselskab ved navn Tebukneft. Også i Georgien, hvor danskeren ifølge optegnelser over udlandsdanskere i dag er bosat, havde Bonde Nielsen tilsyneladende fået nye interesser – i alt fra tøj- og tekstilfabrikker til olieterminaler. Han stiftede også investeringsselskabet Greenoak med base i London. Her kunne eventyret sagtens slutte. Alle gik hver til sit, og gartneren fik sin formue til sidst. Men sådan vil hovedpersonen det ikke. I denne uge dukkede navnet Bonde Nielsen nemlig igen op herhjemme i forbindelse med et muligt salg af én af Danmarks mest kendte og sagnomspundne virksomheder: FLS Industries og dets holdingselskab Potagua. Det kriseramte, familieejede cementimperium, der blandt andet tæller Aalborg Portland, offentliggjorde mandag, at en interesseret køber havde meldt sig. På trods af forsøg på hemmelighedskræmmerier kom det frem dagen efter, at bejleren til FLS var et konsortium bestående af fem amerikanske, engelske og australske selskaber - med Greenoak og Jan Bonde Nielsen i spidsen. Sidstnævnte har endnu ikke ønsket at udtale sig i sagen, men lader i stedet al kommunikation med pressen foregå gennem den 40-årige Torkel Olrik, som repræsenterer det bydende konsortium. Torkel Olrik er i øvrigt selv ansat i Bonde Nielsens investeringsfirma Greenoak, og så er han gift med Jan Bonde Nielsens datter Anna. Foreløbig har Jan Bonde Nielsen og hans partnere ønsket at gennemgå FLS Industries i detaljer for at undgå overraskelser ved et eventuelt køb. Om de knap seks milliarder kroner, som konsortiet har budt for FLS Industries og Potagua, rækker, vil vise sig.