Bekæmper stress med ret og vrang

Garncafé Madsine tilbyder også begynderkurser med strik. Det første hold samlede kvinder i alderen 21 til 50 år, der hyggede sig i hinandens selskab. Foto: Camilla Gammelgaard Johansen

Garncafé Madsine tilbyder også begynderkurser med strik. Det første hold samlede kvinder i alderen 21 til 50 år, der hyggede sig i hinandens selskab. Foto: Camilla Gammelgaard Johansen

Aalborg har fået en ny café, og det er en ganske særlig én af slagsen.

I Garncafé Madsine på Østre Allé kan man nemlig strikke, gå på café, hente ny inspiration og arbejde med den indre ro samtidig.

- Jeg syntes, Aalborg trængte til en ny slags garncafe, der rummer både garnforretning, café og kursusvirksomhed. Mit koncept er nyt. Jeg har i hvert fald ikke set det før, siger indehaver Birgitte Sand Munk.

Garncafé Madsine er i følge Birgitte Sand Munk et sted, hvor unge som gamle kan komme og lære håndværksmæssige færdigheder som strik, hækling og broderi.

Hun understreger samtidig, at det også er et sted, der har fokus på den livsglæde og indre ro, som kan følge med strikning og blandt andet kan være med til bekæmpe stress.

- Strik er ikke længere forbeholdt ældre damer. Unge piger vil også strikke. Interessen har været stigende de sidste 10-15 år, og faktisk skal vi tilbage til 1970’erne, hvis vi skal finde et strikkeboom, der er på højde med det, vi ser nu. Jeg tror, at det skyldes, at mange i dag har et arbejde, hvor de bruger hovedet meget, og så er det rart at lave noget med sine hænder og gerne noget, hvor man selv kan styre hele processen fra start til slut, uddyber Birgitte Sand Munk.

Garncafé Madsine afholder flere strikkearrangementer hver uge resten af året. Blandt andet hver torsdag hvor der kommer en gæst på besøg, og her har strikkere som eksempelvis Helle Benedikte Neigaard, kvinden bag årets bedst solgte stikkebog, været forbi.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk