Hobro

Beklag ikke

GLISTRUP/INDKOMSTSKAT:Mange har ved Glistrups død beklaget, at han blev idømt tre års fængsel af Højesteret p.g.a. sit enorme skattesnyderi, og at han ikke fik indfriet sit hovedløfte til vælgerne: Fjernelse af indkomstskatten. Alle I, som beklager dette, I sku’ sørme have haft lov til at mærke konsekvenserne af denne fjernelse. I klager ellers igen og igen over for dårlig hjælp til de ældre, for dårlig hospitalsbehandling, for dårlige skoleforhold, for dårlige børnepasningsforhold osv. Hvordan tror I, at det ville have set ud med disse forhold, hvis Glistrup havde fået sin vilje – eller Pia K., som jo støttede ham fuldt ud? Hvornår mon hun stiller forslag om indkomstskattens afvikling – det forslag, som også sikrede hende mange tusinde vælgernes stemme? Kent Broe Rasmussen Krogsvej 11, 9500 Hobro kesuri@rasmussen.mail.dk