Bekymrende nedskæring

Det sparekatalog, som amtspolitikerne i denne sommer skal tage stilling til, indeholder forslag om at nedlægge amtets psykiatriske behandlingstilbud i Brovst og Hjørring. Det indeholder også forslag om at nedlægge to rehabiliteringsafsnit i henholdsvis Aalborg og Brønderslev. Begge handlinger vil efter min opfattelse ødelægge meget for mennesker med psykiske lidelser – og "ødelæggelserne" vil måske ikke engang føre til besparelser. Der vil være en besparelse her og nu ved at nedlægge pladserne, men på sigt kan det vise sig at blive dyrt. I det følgende vil jeg forklare hvorfor. Først Brovst og Hjørring: Her går de konkrete forslag på at lukke Døgnhuset i Brovst plus daghospital og døgnafsnit Y i Hjørring. Sparekataloget bruger ikke ordet "lukning" om Døgnhuset i Brovst og døgnafsnittet i Hjørring. Det hedder i stedet en "flytning" af nogle af sengepladserne til henholdsvis Aalborg og Brønderslev. Realiteten er dog – hvis forslagene gennemføres – at der ikke længere findes noget psykiatrisk behandlingstilbud i Brovst og Hjørring. Psykisk syge, der bor i kommunerne omkring de to byer, skal til Aalborg eller Brønderslev, hvis de får brug for at blive indlagt. Kan det gøre så meget, at de skal køre nogle kilometer ekstra for at nå frem til et behandlingssted? For at svare på det, skal man vide lidt om hverdagen for mennesker med psykisk sygdom. De fleste har svært ved at skabe kontakt til andre mennesker. Mange har et lille og skrøbeligt netværk, der for en stor del kan bestå af personale og brugere på et støttecenter eller værested, hvor de er vant til at komme. Når de bliver indlagt, er det helt afgørende, at de bevarer kontakten til den hverdag, de skal vende tilbage til. Deres "netværk" skal kunne besøge dem, og de skal kunne besøge netværket, så snart de er klar til det. Erfaringen viser, at en gradvis udslusning til hverdagen – f.eks. med ugentlige besøg på det vante støttecenter eller værested – kan afkorte en indlæggelse. Der er andre negative konsekvenser: * De psykisk syge vil oftere sige nej til indlæggelse. De kan ikke overskue at blive "kørt så langt væk" som til Brønderslev eller Aalborg, og de kan nå at blive meget dårlige, inden det lykkes at motivere dem for en indlæggelse. Det vil give længere og dyrere behandlingsforløb. * Samarbejdet mellem fagfolk, der skal støtte den psykisk syge i hverdagen, bliver ringere. Det psykiatriske personale i Brovst og Hjørring kan hurtigt arrangere et møde med sagsbehandlere, støttecenter personale osv. i deres lokalområde. Den kontakt vil blive svagere, når der er længere mellem parterne. * Plejepersonalet skal afsætte længere tid til transport, hvis de vil på hjemmebesøg hos en patient. Den tid er der ikke altid – og hjemmebesøgene, der kan have stor værdi for patienterne, vil derfor blive færre eller i værste fald bortprioriteret. Det andet forslag, der bekymrer mig, går på at nedlægge rehabiliteringsafsnittene N19 og Ø9 i hhv. Brønderslev og Aalborg. De to afsnit er oprettet for få år siden, fordi man indså, at det var nødvendigt at kunne tilbyde længerevarende indlæggelse til svært anbringelige psykiatriske patienter og til patienter, der har brug for behandlingsmæssig stabilisering og socialisering. Det er patienter, der tidligere har kostet enorme summer i faste vagter – fordi de har været voldsomme eller af andre grunde har været svære at rumme på "almindelige" afsnit. De to rehabiliteringsafsnit er nået langt disse svære grupper, og de har samlet en stor erfaring, der vil gå tabt, hvis man nedlægger afsnittene. Og hvad skal der ske med patienterne? Så vidt jeg kan se, er der to muligheder: Enten skal de flyttes ud i de socialpsykiatriske boformer eller i egen bolig – med støtte fra distriktspsykiatrien. Eller også skal de flyttes til andre hospitalsafsnit. Ingen af mulighederne vil føre noget godt med sig. De patienter, der i dag er indlagt på Ø9 og især N19, magter ikke at være i boform/egen bolig eller på en åben afdeling, hvor der er mange forskellige typer patienter indlagt. De vil blive utrygge og voldsomme, og personalet vil ikke være normeret til at tage sig af dem. Det vil blive dyrt – både menneskeligt og økonomisk – hvis man igen skal til at lave akutte løsninger for nogle patienter, der i dag fungerer godt på Ø9 og N19. Det er kun fire år siden, at amtet vedtog en Masterplan for udbygning af psykiatrien i Nordjylland. Af den fremgår det, at der skal satses på decentrale behandlingstilbud, der lader patienterne blive i deres nærmiljø. Det fremgår også, at der skal skabes rehaliteringstilbud til alvorligt psykisk syge, der ikke kan rummes andre steder. Jeg vil opfordre amtspolitikerne til at fastholde de langsigtede løsninger, der er beskrevet i Masterplanen. Jeg vil også opfordre dem til at lytte til pårørende og ansatte, der kender hverdagen i de decentrale behandlingsafsnit og i rehabiliterings-afsnittene. De ved bedre end nogle andre, hvor meget de nævnte afsnit betyder for patienterne og deres familier. Lene Holmberg Jensen er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Nordjyllands Amtskreds, Sofiendalsvej 3, Aalborg SV, njy@sdr.dk