Bekymring for forsvundne piger

KØBENHAVN:Politiet er bekymret over, at mange piger og unge kvinder med indvandrerbaggrund forsvinder. Statsadvokaturen for Internationale Straffesager, SAIS, nu vil undersøge, om der ligger forbrydelser bag deres forsvinden, skriver Jyllands-Posten. Hidtil har politiet kun efterforsket sagerne, hvis pigernes forsvinden er anmeldt. Men det har nu vist sig, at et stort antal piger med indvandrerbaggrund forsvinder, uden at politiet bliver orienteret. Det fremgår af oplysninger i cpr-registret. - Der er ikke registreret en eneste ung kvinde af pakistansk, tyrkisk eller kurdisk afstamning som værende forsvundet i kriminalregistret. Vi har oplysninger fra både ind- og udland, der indikerer, at der kan ligge forbrydelser bag, når en pige fra netop de lande forsvinder. Men familierne skal vide, at vi kommer efter dem, også hvis forbrydelsen er begået i udlandet, siger politiinspektør Niels Larsen, efterforskningschef hos SAIS, til avisen. /ritzau/