Bekymring for mindre nærpoliti

Politi 1. september 2007 06:00

AALBORG: Nærpolitiet skal bevares. Gerne styrkes. Det var meldingen fra flere sider på gårdagens visionsmøde om Aalborg Øst. Mange tilhørere udtrykte bekymring for, hvordan det skal gå, hvis den nye politireform betyder en nednormering på nærpolitistationerne. - Vi blev stillet 12 betjente i udsigt i sin tid, men nu hører jeg, at der kun skal være fire på vores station, lød det fra Ib Rose, afdelingsformand i Sundby-Hvorup Boligselskab i Nørresundby. Samme situation tegner sig i Aalborg Øst, hvor nærpolitiet for nogle år siden blev opnormeret på stationen på Saltumvej. Socialrådmand Mai-Britt Iversen er også bekymret og lod forstå, at hun har skrevet til politidirektør Jens Henrik Højbjerg. Fra tilhørerne blev der sagt, at nærpolitiet gør en forskel, fordi de kender deres ”lus på travet” og kan tale med de unge uden, at det ender i en tilspidset situation.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...