Udland

Belgien anholder seks personer i operation efter angreb

I en større politiindsats er seks personer blevet anholdt i Bruxelles, oplyser Belgiens anklagere.

Politiet i Bruxelles har torsdag anholdt seks personer i en aktion i kølvandet på tirsdagens angreb i den belgiske hovedstad.

Det skriver nyhedsbureauet Belga ifølge Reuters, mens AFP citerer belgiske anklagere for oplysningen.

Ifølge BBC er de seks personer blevet anholdt i bydelen Schaerbeek.

Anholdelserne har angiveligt forbindelse til angrebet i Bruxelles tirsdag, hvor tre selvmordsbomber dræbte flere end 30 mennesker.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.