Belgisk VM-angriber rykker fra Chelsea til Valencia

Chelsea udlejer igen angriberen Michy Batshuayi. Denne gang til den spanske klub Valencia.

Michy Batshuayi var en del af Belgiens trup ved VM-slutrunden i Rusland, hvor han scorede et enkelt mål. Foto: Max Rossi/arkiv/Reuters
Fodbold 10. august 2018 17:32

I sidste sæson blev Michy Batshuayi udlejet til Dortmund af Chelsea-manager Antonio Conte.

Maurizio Sarri er kommet til som ny chef, men heller ikke han kan tilsyneladende bruge den belgiske angriber, som nu udlejes til Valencia i Spanien.

Det bekræfter Chelsea på sin hjemmeside.

Batshuayi skal på leje i Primera Division-klubben i hele indeværende sæson.

24-årige Batshuayi var en del af Belgiens trup, som nåede semifinalen og slog England i kampen om bronze ved VM i Rusland.

Ved slutrunden scorede Batshuayi et enkelt mål, i de tre kampe han fik, mens han stod i skyggen af stjerneangriberen Romelu Lukaku.

I alt har Batshuayi spillet 19 kampe på det belgiske landshold og scoret otte mål.

Han blev hentet til Chelsea i 2016 efter ophold i Standard Liege og Marseille, men i Chelsea har han endnu sit gennembrud til gode.

Batshuayi har i 53 kampe scoret 19 mål for London-klubben, som skal forsøge at forbedre sidste sæsons femteplads, der betød, at Chelsea missede Champions League.

Foruden Batshuayi meddeler Chelsea, at forsvarsspilleren Kurt Zouma er blevet udlejet til Everton.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...