Voldtægt

Bemba beskyldt for voldtægt

HAAG:Anklagere ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) beskyldte mandag den tidligere krigsherre Jean-Pierre Bemba fra Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo) for at beordre massevoldtægter af mænd, kvinder og børn for at terrorisere civile. Den 46-årige Bemba står over for tre anklagepunkter om forbrydelser mod menneskeheden og fem om krigsforbrydelser. Han er den hidtil mest højprofilerede, som stilles for verdens første permanente krigsforbryderdomstol./ritzau/Reuters