Bendixen elsker ure

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Claus Bendixen elsker ure og det fine håndværk der ligger bag. Foto: Ole Iversen

Af Ole Iversen.

Engang havde hver by sin urmager. I Thisted var der tre-fire, afhængig af hvordan man opgør det. Bendixen på Lilletorv er nu den sidste der kan kalde sig urmager, ikke kun i Thisted, men i Nordvestjylland. Og netop det at butikken på Lilletorv er den sidste tilbage, har kun betydet et endnu større udvalg og salg af ure. Og ikke mindst reparationer af ure, især de dyre eksklusive mærker. ?Det er her at kunden finder uret til 1000 kroner. Men i montrerne bag panserglas ligger også de "rigtige" ure, som Claus Bendix kalder dem. Dem med tandhjul der bevæger sig, og mekanisk måler tiden med præcision.

- Ure i dag er jo blevet et smykke. Et ur jo et rigtigt smykke for mænd og kunderne vil gerne betale prisen. Det er dyrere og dyrere ure der sælges i dag, fortæller Claus Bendixen.

- Vi har også en stor stigning i reparationer af kvalitetsure. Jeg har netop ansat en urmager, for vi har mange ordrer fra hele Jylland på reparationer og restaureringer af ure. Samtidigt så køber vi jo også ældre ure op. Vi har netop sat et nyrenoveret Omega i vinduet. Med nyt glas, renset og gennemset. Det koster 7000,- kroner. Jeg tror, at ham der havde det, havde kørt det for 1000 kroner for 25 år siden. Ure kan være meget værd, lyder det fra Claus Bendixen, der er 3. generation af urmagere i den over 80 år gamle butik.

Og urmageren lægger heller ikke skjul på at, selv om han sælger smykker, antik og meget mere, så han han først og fremmest uremand.

- Jeg elsker det gamle håndværk, som et rigtigt ur jo er, siger han.

Bendixen er certificeret serviceværksted for blandt andre Omega, Rolex, Breitling og Tag Heuer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.