Fodboldlandsholdet

Bendtner på B-holdet

Nicklas Bendtner var ikke i idealopstillingen, da Danmark trænede første gang i Polen

Nicklas Bendtner var på B-holdet, da landsholdet havde første træning i Polen. Foto: Scanpix

Nicklas Bendtner var på B-holdet, da landsholdet havde første træning i Polen. Foto: Scanpix

KOLOBRZEG:Det er formentlig røgslør fra landstræner Morten Olsens side, at Nicklas Bendtner og Christian Eriksen ved mandagens EM-træning - den første på polsk grund i Kolobrzeg - startede på det, der lignede B-holdet.A-holdet bestod af forsvarskæden bestående af Lars Jacobsen, Simon Kjær, Daniel Agger og Simon Poulsen, mens Niki Zimling, William Kvist, Dennis Rommedahl og Michael Krohn-Dehli var på midtbanen. Altså de fleste af de spillere, som i testkampene mod Brasilien og Australien har været i startopstillingen. Angriber Nicklas Bendtner var erstattet af Nicklas Pedersen, mens Lasse Schöne spillede på Christian Eriksens normale plads lige bag den enlige danske angriber. Det vil være en sensation af dimensioner, hvis mandagens A-hold bliver den startopstilling, der løber på banen lørdag mod Holland i danskernes første EM-kamp. Dog har Christian Eriksen modtaget en del kritik fra Morten Olsen efter to sløje testkampe mod Brasilien og Australien. Han presses af Thomas Kahlenberg, men Bendtner er utvivlsomt Danmarks stærkeste kort i front. Det formodede førstevalg på målmandsposten Stephan Andersen trænede alene sammen med målmandstræner Lars Høgh, så derfor spillede Anders Lindegaard på A-holdet, mens Kasper Schmeichel stod for B-holdet. /ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.