Bendtner træner med hos FCK

FC København har i øjeblikket besøg af flere af klubbens tidligere spillere på klubanlægget på Frederiksberg.

Nicklas Bendtner holdt fri, da Arsenal besejrede Wigan. Arkivfoto: Scanpix

Nicklas Bendtner holdt fri, da Arsenal besejrede Wigan. Arkivfoto: Scanpix

Den danske landsholdspiller Nicklas Bendtner var torsdag med ved træningen og blev suppleret af norske Brede Hangeland. Lars Jacobsen var også til stede, men deltog ikke i træningen. Fælles for de tre er, at de snart skal til landskampe for deres respektive lande. Jacobsen og Bendtner skal i næste uge til Polen og Holland med det danske landshold, mens Brede Hangeland og Norge skal spille hjemme mod Uruguay. /ritzau/