Bendts sejr

Regeringen sikker på flertal

Skattepolitik 28. februar 2003 07:00

I måneder har de forhandlet internt i regeringen om skatten. En indædt fight, hvor de konservative har krævet en afskaffelse af mellemskatten på de seks procent. Og Venstre med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen har holdt igen af frygt for, at finansieringen i form af skrappe offentlige besparelser vil blive mere forhadt end skattelettelsen elsket. Reelt er det Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti, der har været forligsmand. For regeringen har det været afgørende, at Dansk Folkeparti ikke sparkede stolen væk under skatteudspillet, men på forhånd nikkede ja til forhandlinger for at få et resultat. Der skal stadig forhandles, men de sidste dages forspil sikrer regeringen flertal. Alligevel kan Bendt Bendtsen sole sig i situationen som sejrherre. Den halvdel af skatteyderne, der nu slipper for mellemskat, er nok ligeglad med, at den anden halvdel med mere i indkomst ikke gør det. Alligevel er det ikke uproblematisk for det parti, der ynder at kalde sig Danmarks borgerlige parti, at skatten nu ligger fast de næste fire år. Bendt Bendtsen har spillet sin trumf, men det kan være sidste stik. Risikoen er, at skatteyderne når at vænne sig til den gradvise forhøjelse af grænsen, før mellemskatten sætter ind. I dag husker de færreste, at pinsepakken i sit sidste år - 2002 - rent faktisk gav 5 milliarder i skattelettelser. Eller det halve på ét år, som regeringen nu giver over fire. Når sædvane sætter ind, vokser kravene om skattelettelser sikkert igen og så kan Bendt Bendtsen være delvis låst i den offentlige debat. Også selv om han selvfølgelig vil synge videre med andet vers om at fjerne mellemskatten. Anden linje Samtidig er regeringens udspil med jobfradrag og kronelighed mellemsygeplejerskens og direktørens rabat på mellemskatten en helt anden linie end den ambition, der har styret skattedebatten de senere år. Selv om den tidligere SR-regering også gav lettelser i bunden i deres skattereformer, så vil arbejdsgivere og erhvervsliv anklage Bendt Bendtsens sejr for nærmest at ligge til venstre for socialdemokraterne rent fordelingspolitisk. Endda en socialdemokratisk skatteminister som Ole Stavad havde mere til de højtlønnede. Skatteudspillet holder ikke nøglemedarbejdere hjemme i en international konkurrence om den veluddannede arbejdskraft. Men det vigtigste for regeringen har været at spille ud, så det er sværere at påstå, at den er løbet fra valgløfter eller regeringsgrundlagets håndslag om skattelettelser. Og med lidt god vilje er jobfradraget en nødvendig nyskabelse, der kan dække noget af det beregnede behov for at skaffe mindst 85.000 nye arbejdspladser især i plejesektoren. Fogh er enig med forgængeren Nyrup i, at det er nødvendigt for at bevare velfærdsstaten, når antallet af ældre eksploderer. Forventet reaktion Oppositionens reaktion er helt forventelig. Den tonser løs på skatteplanens svage led, der er finansieringen. På papiret ser det rigtigt ud, at der er plads til at hugge en kvart procent af den forventede økonomiske vækst. Men korthuset vælter, hvis de optimistiske forudsætninger ikke holder. Sker det, skal regeringen nok ikke forvente en hjælpende hånd fra Pia Kjærsgaard til alligevel at finde lettelsen i en hestekur med offentlige nedskæringer. Venstre og statsministeren ser nok mest situationen sådan, at der er betalt 10 milliarder i skattelettelser for at få fred i regeringen og blandt egne vælgere. Krav om mange flere milliarder på skatten fra styrvoltere som den københavnske Venstre-ideolog Søren Pind tæller ikke. Anders Fogh tror ikke på, at skatten flytter vælgere. Snarere tværtimod. Vælgerne stoler ikke på, de får noget forærende og så har Pind-opgøret set fra Venstre-toppen den fordel, at vælgerne kan se, statsministeren også holder sig tilbage. Men alt det er Bendt Bendtsen nok ligeglad med lige nu.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...