Benhårde billeder fra magtens korridorer

Danske biografgængere kan fra oktober dykke ned i farvandet mellem politikere og journalister på Christiansborg. Det sker, når "Kongekabale" får premiere

KØBENHAVN: Magtsyge politikere, skruppelløse spindoktorer og journalister, der kan købes for en god historie. Filmen "Kongekabale" tegner et portræt af den politiske verden på Christiansborg. Og det ser ikke kønt ud. Politikeren Pia Christmas-Møller (K) og spindoktoren Erik Bjørn Møller, der begge har deres daglige gang på Christiansborg, har set filmen. "Overdreven men på nogen områder troværdig" lyder dommen. - Voldsomheden i plottet ligger langt fra det politiske liv i Danmark. Men når det er sagt, er der alligevel ting, jeg kan genkende, siger politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, Pia Christmas-Møller, der selv har oplevet politiske magtkampe på tætteste hold. Mens Det Konservative Folkeparti i 1990'erne udkæmpede slaget om magten i partiet, sad Pia Christmas-Møller i halvandet år som politisk leder. Siden er den konservative magtkamp lagt i graven og skiftet ud med regeringssamarbejdet med Venstre. Socialdemokraterne har igennem årenes løb med Auken- og Nyrupfløjen i spidsen bidraget til adskillige artikler om politiske magtkampe. Men "Kongekabale" handler hverken om Det Konservative Folkeparti eller om Socialdemokraterne. Den tager fat om det politiske klima, som magtkampe og fløjkrige udspiller sig i. Og på vejen problematiserer den både den politiske journalistik og presserådgivernes rolle. - Filmen er troværdig, når det kommer til tonen mellem politikere og journalister. Men skuespilleren Lars Mikkelsen (spindoktor i filmen, red.) er prototypen på mørkets fyrste. Han er jo klæg og klam hele vejen igennem. Og jeg håber da ikke, at det er det billede, folk har af pressechefer. Hvis de har, er det forkert. Selvfølgelig har vi vores motiver, men sagen er jo, at man ikke holder længe i dette job, hvis vi går og lyver og snyder på den måde, siger Erik Bjørn Møller, der er pressechef for Socialdemokraterne og har en fortid som politisk redaktør på Berlingske Tidende. Både Pia Christmas-Møller og Erik Bjørn Møller, politikeren og spindoktoren, peger på, at "Kongekabale" er overdramatisk, og at filmen giver et fortegnet billede af livet på Christiansborg. Men samtidig er der ifølge de to grund til at være opmærksom, når det gælder navigationen i farvandet mellem politikere og presse. Professionaliseringen af den politiske verden stiller store krav til henholdsvis politikere, journalister og spindoktorer. - Jeg oplever helt klart en tendens til, at journalisterne på Christiansborg søger mod spindoktorernes kontorer. De ringer ikke så meget rundt til politikerne længere. De accepterer, at der er et lag imellem journalister og politikere i større grad end tidligere. Deres kildenet er blevet mere begrænset, og samtidig er de blevet yngre. Det betyder, at de ikke har historien med sig og dermed måske ikke er så erfarne i at gennemskue den rå og ekstremt manipulatoriske kynisme, som nogle ganske få, i øvrigt ganske charmerende og joviale magtmennesker, kan rumme, siger Pia Christmas-Møller. Da statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) regering i november 2001 tiltrådte, intensiveredes diskussionen om brugen af de såkaldte spindoktorer i den danske centraladministration. I kølvandet på VK-regeringen ligger adskillige historier, hvor presserådgivere, eller særlige rådgivere, som de også kaldes, har spillet tvivlsomme roller. - Det er efter min mening et voldsomt problem, at der koncentreres så meget magt hos nogle få ikke-folkevalgte personer. Det er systematiseringen af ansvarsforflygtigelsen, som er kritisabel, siger Pia Christmas-Møller, der samtidig nævner, at det af tidsmæssige årsager er svært for toppolitikere at klare sig uden en presserådgiver. For at sætte tingene på spidsen har journalister tidligere brugt billeder fra narkoverdenen til at beskrive fødekæden mellem presse og politikere på Christiansborg: Narkomanen (journalisten) får sit stof hos pusheren (spindoktoren), mens bagmanden (regeringen) scorer byttet (vælgeren). I "Kongekabale" bliver journalistkorpset på Christiansborg beskrevet som en flok lemminger, der løber efter de samme historier. Men samtidig er filmens to helte, der bryder med normen og leder efter sandheden, journalister. - Filmens beskrivelse af journalister er stereotyp. Det er rigtigt, at journalister på Christiansborg kan løbe som lemminger nogle gange. Men jeg tror og håber da også, at de fleste journalister med respekt for sig selv ville have gået efter den historie, som de to helte i filmen til sidst graver frem, siger Erik Bjørn Møller. For år tilbage var der stor prestige i at være politisk journalist. Det mener hverken Erik Bjørn Møller eller Pia Christmas-Møller i samme grad er tilfældet i dag. Christiansborg er blevet et stop på vejen i den journalistiske karrierebus, de politiske journalister er yngre og kender ikke på samme måde historien som deres "gamle" kolleger. - Når man som nyansat journalist begynder på Christiansborg, tror jeg selvfølgelig ikke, at man bare vil være lemming eller doven eller noget. Sådan er verden jo ikke. Man kommer ind fyldt med idealer og den slags, men man skal også have sit liv til at hænge sammen og sin karriere til at køre, siger Pia Christmas-Møller, mens Erik Bjørn Møller uddyber: - Skal jeg angribe journalistikken på Christiansborg for noget, så er det ikke, at journalisterne er for unge. Men at de går for meget op i alt det processuelle, der foregår. Den dér med at være først med en faktuel politisk solonyhed er der ikke meget af mere. Nu handler det om splittelse, og hvem der skal være ministre. Det er jo også fint nok, men der er bare næsten ikke noget af det andet, siger Erik Bjørn Møller. /ritzau/