Færdselsforseelser

Benny Holst har solgt 100 billetter

} TROUBADOUR PÅHAVNEN:Der er stadig mange billetter tilbage til fredagens koncert med troubadouren Benny Holst i Det Røde Pakhus på Hobro Havn. Paw H. Olesen fra Café Den Blå Fisk oplyser, at 100 af i alt 200 billetter er solgt. Benny Holst udgav tidligere på året det anmelderroste album "Himlen må vente", det førte siden 1981. Han blev dobbelt grammyvinder i kategorierne Årets danske visealbum og Årets danske album. Når han kommer til Hobro på fredag, har han to af sine favoritmusikere med, guitarist og sanger Jacob Rathje og Martin Andersen, der spiller elektrisk violin. Billetter kan købes hos Jyske Bank og i Den blå Fisk. } TYVERI FRA KÆLDER: Der er inden for de seneste tre måneder stjålet nogle ting fra et kælderrum i Stoldal i Hobro. Det drejer sig om en TV-bænk, et børnebord og et stereoanlæg. } FÆRDSELSUHELD: En 35-årig mand fra Skanderborg blev indlagt på Hobro Sygehus til observation for mindre kvæstelser efter et færdselsuheld på motorvejen ved Onsild-afkørslen. Manden kørte ad motorvejen mod syd, da han mistede herredømmet over bilen, som skred ud og slingrede over begge vognbaner for til sidst at ramme autoværn og trille en gang rundt og lande på hjulene. } INDBRUD I LEJLIGHED: Der har i løbet af weekenden været indbrud i en lejlighed på Viborg Landevej i Sdr. Onsild. Et vindue til lejligheden er opbrudt. Der er stjålet medicin, to øl samt kontanter. } SPRITKØRSEL: En 22-årig mand fra Aars risikerer at miste kørekortet, efter at han rutinemæssigt blev standset af en politipatrulje, da han i bil kørte ad Ny Hadsundvej i Hobro. Manden var spirituspåvirket, og blodprøven giver svar på promillens størrelse.