Benzinøser skal koste kassen

Danskerne mener det skal dyrere at køre i forurenende biler

Amerikanske dollargrin også kendt som benzinslugere.Arkivfoto

Amerikanske dollargrin også kendt som benzinslugere.Arkivfoto

DANMARK:Et stort flertal af danskerne støtter regeringens plan om at gøre det dyrere at køre i de mest forurenende biler og billigere at køre i de mindre forurenende biler

Det afslører en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Klima- og Energiministeriet.

Mens kun 24 procent af de adspurgte i undersøgelsen mener, at det er i orden, at det bliver dyrere at køre bil i Danmark, så mener 75 procent til gengæld, at det er i orden, når det gælder de biler, der forurener mest.

Grøn omstilling

Ifølge klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) vil befolkningen godt være med til den såkaldte grønne omstilling.

- Det viser, at der er massiv opbakning i befolkningen til, at der skal være et kraftigt økonomisk incitament til at købe den rigtige bil. Og det er et af mange eksempler på, at så længe man kan levere fornuftige løsninger, så er der en meget stor opbakning blandt danskerne til den grønne omstilling. Folk vil ikke opgive deres liv, deres velfærd eller deres job. Men hvis man kan finde fornuftige løsninger, så vil de godt være med, siger Martin Lidegaard.

SRSF-regeringen har i sit grundlag forpligtet sig på at lave en »provenuneutral« omlægning af afgifterne på personbiler, som gør det billigere at købe energirigtige biler.

Senest har Martin Lidegaards eget parti, Radikale Venstre, foreslået at belønne ejerne af energieffektive biler, der udleder mindre end 65 gram CO2 pr. kørt kilometer samt har en minimal partikeludledning og støj.

Ifølge regeringspartiet skal de blandt andet kunne parkere gratis og slippe for registreringsafgiften frem til 2015.

Siden 2005 er der blevet solgt 50 biler med en sådan CO2-udledning på under 65 gram pr. kilometer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.