Naturkatastrofer

Benzinpris falder kraftigt

KØBENHAVN:Benzinprisen står til et pænt fald i dag. Statoil oplyste i går, at man sænker prisen med 38 øre med virkning fra i dag. I går kostede en blyfri oktan 95 11,26 kroner hos Statoil. Ifølge informationschef Søren Bjelka skyldes prisfaldet et fald i verdensmarkedsprisen ved fredagens lukning. Olieprisen fortsatte i går med at falde drastisk i London, efter at industrilandene er blevet enige om at sende olie fra lagrene på markedet for at imødegå de forstyrrelser, som orkanen Katrina har forårsaget i Den Mexicanske Golf. Olien blev handlet til 64,63 dollar per tønde til levering i oktober, og det var 1,43 dollar lavere end slutkursen i fredags. /ritzau/