Hele landet

Benzinprisen forbliver lav året ud

Det er historisk billigt at tanke bilen - og prisen fortsætter nedad

Arkivfoto

Arkivfoto

HELE LANDET: Der er godt nyt til bil-pendlere landet over. I hvert fald til bilisterne, der kører benzinbil.

Prisen på benzin er faldet hele sommeren, og nu har den fået endnu et nøk nedad, skriver DR P4 Midt & Vest

Søndag og mandag lå prisen for en liter blyfri 95 mellem 10.37 kroner og 10.52 kroner på tre tilfældige jyske tankstationer, og det er ifølge FDM det laveste niveau længe.

- Det er stadig historisk billigt at tanke, og vi skal ikke mange år tilbage, før det kostede næsten 14 kroner at tanke - i hvert fald på listeprisen, siger Allan Skytte, der er forbrugerøkonom hos FDM.

Faldet fortsætter

Selvom priserne er lave netop nu, spår Allan Skytte, at det kan blive endnu billigere at tanke bilen op.

- Der er ikke rigtigt nogen i markedet, der kan tage teten og hæve prisen. Tidligere var det jo OPEC, men de kan ikke blive enige om en højere pris. Vi skal nok forvente billige priser året ud, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.