Naturvidenskab

Beredskab er på plads til vintervejr

Hjørring Kommune sparer en mio. kr. og fjerner snerydningen på 150 km. veje i boligkvarterer.Arkivfoto.

Hjørring Kommune sparer en mio. kr. og fjerner snerydningen på 150 km. veje i boligkvarterer.Arkivfoto.

HJØRRING:Nu kan sneen bare komme. Hjørring Kommune har netop afholdt licitation over snerydning på i alt 900 af kommunens 1400 kilometer vejstrækninger. De resterende 500 kilometer vil blive ryddet af kommunens egen Park og Vej afdeling. Tidligere har de fire sammenbragte kommuner haft forskellige kontraktaftaler med vognmænd. Nu er det hele samlet i 35 ruter. Licitationen har betydet at 30 forskellige vognmænd vil stå klar til at trække i vintertøjet og montere sneskovle på traktorer og lastbiler når og hvis sneen kommer. Besparelser? - Vi har opnået at få 34 af de 35 ruter besat til en pris, som vi nogenlunde havde forventet, siger ingeniør Mogens Christensen. En enkelt rute blev ikke besat - nemlig en traktorrute i Lønstrup-området, men den forventer kommunen selv at tage sig af. Selvom der nu har været en samlet licitation, er det umuligt at sige, om kommunen sparer penge i forhold til tidligere. Det afhænger selvfølgelig af vejret, men det er også svært at sammenligne, fordi kommunen nu også har overtaget 125 kilometer tidligere amtsvej. Faktum er at vintertjenesten har et årligt budget på ca. 11 mio. kr., som den faktiske udgift helst skal holde sig indenfor. Opfyldte ikke kravene Formand for kommunens teknik og vejudvalg Ole Ørnbøl (S) ærgrer sig over, at en række af byderne i licitationen ikke overholdte konditionerne i udbudsmaterialet. - Men vi er 100 procent sikre på, at det ikke er vores udbudsmateriale, der denne gang er noget i vejen med, siger Ole Ørnbøl. Kontrakterne med de 30 vognmand, hvoraf næsten alle er bosat i kommunen, gælder fra oktober 2007 til april 2011.