Beredte til friskole

Forældre i Hellum har for en sikkerheds skyld indbetalt 20.000 kr. til Undervisningsministeriet.

Rebild Kommunes tre mindste skoler har været i farezonen under de seneste mange måneders debat om Fremtidens Folkeskole, men nu har børne- og ungdomsudvalget netop besluttet at anbefale byrådet, at man nøjes med at lukke Hellum Skole fra næste skoleår. Arkivfoto: Michael Koch

De håber stadig, at politikerne i Rebild Kommune vil bevare den lille skole i Hellum, men nu har en stor gruppe forældre alligevel indsendt en ansøgning til Undervisningsministeriet og indbetalt et depositum på 20.000 kr., så de har sikret sig muligheden for at etablere en friskole i Hellum fra næste skoleår. Det skal man nemlig søge om inden 15. august, for at en ny friskole kan åbne det følgende år i august. - Vi vil have alle spillekortene på hånden. Vi synes jo, at Hellum Skole er en rigtig god skole, som vi gerne vil beholde. Og vi vil allerhelst have, at Rebild Kommune fortsat kan tilbyde både store og små folkeskoler, siger Jørgen Krogh Hessellund, formand for skolebestyrelsen på Hellum Skole.