Bergman og Kisum snart klar

Høgene krydser tirsdag aften klinger med topholdet SønderjyskE

White Hawks-keeper Rob Nolan får en travl aften i Vojens mod ubesejrede SønderjyskE. Foto: Peter Broen <i>Peter Broen</i>

White Hawks-keeper Rob Nolan får en travl aften i Vojens mod ubesejrede SønderjyskE. Foto: Peter Broen Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Svenske Robin Bergman afsoner i aften den sidste af tre spilledages karantæne hos Frederikshavn White Hawks, efter en voldsom ackling mod Herlev.

Forwarden ville dog ikke være med mod SønderjysKE, selv om han var spilleberettiget. Han sidder stadig ude med en skade, han fik i samme tackling.

- Men han er ikke så langt fra et comeback. Det kan måske blive allerede på fredag mod Copenhagen, siger høgenes assistenttræner Mike Grey.
Heller ikke Tobias Kisum spiller i Vojens i aften, og han har nu siddet udenfor siden sæsonpremieren.
- Men ham håber vi også at kunne bruge igen meget snart. Vi har manglet dem, erkender Grey.
Skadesproblemerne får dog ikke høgene til at lægge sig ned, før kampen mod SønderjyskE, der topper AL Bank Ligaen med maksimumpoint.
- Vi har tradition for at spille gode kampe dernede. I slutspillet sidste år vandt vi jo tre kampe i træk, og efter at de er flyttet ind i den nybyggede moderne hal, så er der heller ikke det ekstreme tryk på fra omgivelserne, som der før i tiden var, fortæller Mike Grey.clj
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.