Berlin i Kennedy-dragt

Udstilling markerer 40 års-dagen for præsidentens berømte tale

Historie 26. juni 2003 08:00

Det var ord, der gik henover hele verden, da præsident John F. Kennedy 26. juni 1963 fremsatte sin berømte erklæring: "Ich bin ein Berliner". Erklæringen på fire ord, der afsluttede den amerikanske præsidents tale til indbyggerne i Vestberlin foran Schönebergs rådhus, var et højdepunkt i både Kennedys embedsperiode og i det delte Berlins historie. I den tyske hovedstad markeres 40-årsdagen for den legendariske tale med en stor udstilling, samtidig med, at talen vil blive udsendt over højttalere i dele af byen på samme tidspunkt, hvor Kennedy trådte ud på rådhusets balkon for at tale til hundredtusinder af vestberlinere på pladsen nedenfor. Den Kolde Krig var inde i dens måske vanskeligste fase, efter at USA og Sovjetunionen sommeren før havde været på randen af en ny verdenskrig på grund af raketkrisen på Cuba. Berlinmuren var blevet opført et år tidligere, og trods glimtvise tegn på forsonende tegn, så havde Kennedy gentagne gange fordømt kommunismen i de hårdeste vendinger. Ved synet af den kæmpemæssige og forventningsfulde folkemængde ændrede han i sin forberedte tale og strammede sit budskab til vestberlinerne yderligere op. Han kaldte Berlinmuren for et slag i ansigtet på både historien og menneskeheden og sagde, at ligesom mennesker for 2000 år siden havde været stolte over at være borgere i Rom, så var de nu stolte over at høre til den frie verden som berlinere. - Alle frie mennesker, hvorend de bor, er borgere i Berlin, og derfor føler jeg, som et frit menneske, stolthed ved ordene "Ich bin ein Berliner", hed det i afslutningen på talen, som blev mødt med et øredøvende bifald. Kennedy havde med en personlig lydskrift nedskrevet de afsluttende ord for at kunne udtale dem på nogenlunde tysk med sin Boston-accent: "Ich bin ein berliner." Kennedys rådgiver, McGeorge Bundy, udtrykte efter talen bekymring for, at Kennedys ord ville forværre det spændingsfyldte forhold mellem Washington og Moskva, "Jeg tror, at de gik for vidt, Hr. præsident", sagde Bundy senere i overborgmester Willy Brandts kontor. Dette fik den amerikanske leder til at tale mere nedtonet senere på dagen, da han mødte studerende på det største universitet i Vestberlin. Signalet til indbyggerne i "Frontstadt Berlin" var en konsolidering af det transatlantiske forhold. Få måneder forinden havde den tyske kansler og den franske præsident -, Konrad Adenauer og Charles de Gaulle - underskrevet Elysée-Traktaten om et nært venskab mellem de to største lande på det europæiske kontinent. Præsident-besøget skulle blandt andet udgøre en modvægt, og den rejse, som blev et triumftog for Kennedy, var blevet omhyggeligt planlagt i alle detaljer i Washington. Lederen af Tysklands Historiske Museum, Andreas Etges, mener i dag, at Kennedys tale var et tilbageskridt i øst-vest forholdet. - Selv om der var tegn på et "tøbrud", så rettede den amerikanske præsident det ene angreb efter det andet mod kommunismen i østblokken, sagde Etges op til årsdagen og henviste til, at Kennedy kaldte Berlinmuren for "den afskyeligste og stærkeste demonstration af det kommunistiske systems fejl". Ved Kennedy-udstillingen på Det Tyske Historiske Museum præsenteres gennem dokumenter, videoer og radiooptagelser fire faser fra den amerikanske præsidents liv: Kennedy-klanens historie, perioden som præsident, død og sorg samt pop-kulturens brug af Kennedy. Den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, har i en kommentar til udstillings-kataloget fremhævet, at Berlin altid vil være et symbol på det særlige forhold mellem Tyskland og USA. Kennedy blev skudt af en snigskytte i Dallas i november 1963 - fem måneder efter besøget i Berlin. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...