Arbejdsmarked

Berlingske-journalister genoptager arbejdet efter protest

Torsdag er Berlingskes journalister tilbage, efter at de nedlagde arbejdet efter præsentation af ny strategi.

En ny strategi for Berlingske Media medfører 93 nedlagte stillinger. Foto: Scanpix/Sarah Christine Nørgaard

En ny strategi for Berlingske Media medfører 93 nedlagte stillinger. Foto: Scanpix/Sarah Christine Nørgaard

Journalisterne på Berlingske har torsdag morgen besluttet at genoptage arbejdet. Det skriver Mediawatch.

Beslutningen blev taget på et medarbejdermøde, efter at de ansatte onsdag valgte at nedlægge arbejdet i kølvandet på en ny strategi fra ledelsen. De trykte udgaver af BT og Berlingske udkommer ikke torsdag på grund af arbejdsnedlæggelsen.

Medarbejderne protesterer over, at Berlingske Media som en del af strategien vil virksomhedsoverdrage 32 medarbejdere til selskabet Wunderkind. De 32 ansatte står i dag for avisens sideopsætning.

Marianne Fajstrup, tillidsrepræsentant for de redaktionelle medarbejdere på Berlingske, siger til Mediawatch, at tillidsrepræsentanterne torsdag mødes med ledelsen. De skal blandt andet forhandle vilkår for virksomhedsoverdragelsen.

Den nye strategi for Berlingske Media medfører en spareplan og 93 nedlagte stillinger.

Efter planen lukker også hjemmesiderne mx.dk, business.dk og aok.dk. Papiravisen Metroxpress lægges sammen med BT og bliver til BT Metro.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst