Byggeri

Berlinmur revet ned for at give plads til luksusboliger

Et fem meter bredt stykke af den tilbageværende Berlinmur er revet ned for at give plads til luksusboliger

Et fem meter bredt stykke af den tilbageværende Berlimnur er revet ned for at give plads til luksusboliger. Foto: Scanpix

Et fem meter bredt stykke af den tilbageværende Berlimnur er revet ned for at give plads til luksusboliger. Foto: Scanpix

BERLIN:En del af den resterende Berlinmur blev tidligt onsdag morgen revet ned, inden demonstranter nåede at forhindre det.

Dermed er der nu et fem meter stort hul i den 1,3 kilometer lange murstrækning, som er en stor turistattraktion i den tyske hovedstad.

Fjernelsen af det historiske monument skyldes, at der skal opføres flere luksusboliger langs bredden af floden Spree.

Farverig graffiti

De nye bygninger bliver angiveligt 63 meter høje, og byggeriet kræver, at 22 meter af den berømte mur skal fjernes.

Op mod 6000 demonstranter har de seneste uger protesteret ved muren for at forhindre, at den blev revet ned.

Siden 1990 er det sidste stykke Berlinmur blevet dækket af farverigt graffiti. Blandt andet ses den tidligere Sovjetleder Leonid Brezjnev i hed omfavnelse med DDR-lederen Erich Honecker.

Mange politifolk

250 politifolk sikrede onsdag morgen, at nedrivningen kunne ske uden demonstranternes indblanding.

Berlinmuren blev opført i 1961 og var dengang 155 kilometer lang. Muren delte Berlin i øst og vest indtil 1989, og i dag er der kun omkring tre kilometer tilbage af den historiske murstrækning.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst