EMNER

Berlusconi sagsøger Google

ITALIEN:Den italienske regeringschef Silvio Berlusconi sagsøger søgemaskinegiganten Google Inc. for 3,7 milliarder kroner via sit medieselskab Mediaset. Striden handler om misbrug af Mediasets videoklip på Googles YouTube. Ifølge Mediaset er YouTube blevet analyseret 10. juni, og her fandt Mediaset 4643 videoer, som YouTube angiveligt ikke har rettigheder til, fordi de tilhører Mediaset. Det svarer til 325 timers tv-transmission. /ritzau/