EMNER

Berlusconi til eksamen

ROM:Italiens borgere stemmer søndag ved regionalvalg, der af mange ses som en folkeafstemning for og i mod premierminister Silvio Berlusconi. Valgforskere spår fremgang for Berlusconis koalitionspartner, det indvandrerkritiske Liga Nord, men generelt en lav valgdeltagelse på grund af vælgernes misnøje med Italiens politiske klasse. Der skal stemmes i 13 af landets 20 regioner. Berlusconi selv falder i meningsmålingerne, og det kan give tilbagegang for hans parti Frihedens Folk. Berlusconi har været hovedperson i en række skandaler, og det får vælgerne en lejlighed til at straffe. Senest er det afsløret, hvordan Berlusconi tilsyneladende har tvunget den statslige tv-station til at manipulere med nyhederne og fjerne kritiske indslag om ham selv.