Nibe

Berømt ansigt vender hjem

HUDPLEJESkønheds-guruen Ole Henriksen gæster Skal Pavillonen

NIBE: - Mor sørgede altid for, at jeg fik creme i ansigtet, når det var koldt, og bekyttende solcreme om sommeren. Sådan lød det fra Nibe-fødte Ole Henriksen sidste år i dagene omkring Rebild Festen, hvor han var hovedtaler, og nu vender skønhedseksperten med speciale i hudpleje tilbage med et storstilet show i Skalpavillonen fredag 20. maj i samarbejde med kosmetolog og make-up artist Chalotte Frendrup fra Nibes Clinique Libra. - Der kommer stadig flere mænd i klinikken. Mænd har nok inderst inde altid været ligeså forfængelige som kvinder, men nu er det acceptabelt, og ingen behøver skjule sig, konstaterer Chalotte Frendrup. Ole Henriksens nænsomme behandlinger er et hit ikke bare i Hollywood, og kundelisten omfatter stjerner som Madonna, Cher, David Bowie, Naomi Campell, Sylvester Stallone, Linda Evangelista, Barbara Streisand, Leonardo DiCaprio og danske Helena Christensen. Han står bag sin egen hudplejeserie "Ole Henriksen Face/Body, og hans virksomhed Ole Henriksen of Denmark beskæftiger 25 medarbejdere. Produkterne er nu nået ud på hylderne i alverdens butikker - også i Danmark. - Skønhed kommer indefra, lyder et af skønheds-guruens mantraer, og hans livsfilosofi bygger på "enkelthed og følelsen af velvære". - Usund livsførelse kan dog ikke bare repareres med cremer og tonic. Der bliver plads til højest 300 betalende gæster i Skal Pavillonen, og salget af billetter starter om kort tid