Berømt gæst kommer fra havet ...

Marianne Dyhrberg Cornett
Der er en ganske særlig julestemning i Sæby - hér Store Torv i mørkningen. Julemanden og børnene mødes og der er lys i julehusene. Privatfoto
Sæby 7. december 2017 13:40

SÆBY: Så har vi nyt om, at julebåden har sat kursen mod Sæby, hvor julemanden ankommer på havnen søndag den 10. december.

Men allerede lørdag 9. december er der igen aktivitet i Sæby Handel. Det fortsætter i julehuse fra kl. 10-14. Og mens mor og far køber julegaver, kan alle børnene lave slikkepinde i julemandens hus sammen med Matas og Torvets Chokolade og kaffe. Sæby får naturligvis også besøg af julemanden mellem kl. 10- 12. Alt det kan nydes i Sæby til dejlige julemelodier, der strømmer ud over det julepyntede illuminerede torv - og butikkerne har åbent til kl. 14

Søndag kl. 13 - sådan cirka - ankommer julemanden med julebåd til Sæby Havn med Nisseorkesteret. I samlet trop går paraden til byens Torv, hvor Nisseorkesteret spiller et par numre og Julemanden deler julegodter ud til alle de fremmødte børn. Kl. 15 er der børneaktivitet i julemandens hus, og det arrangeres af Sæby Kirke.

Mød Bimse og Bamse kl. 12 -16 i byens gader og julehusene og butikkerne holder åbent kl. 12-16.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...