Berømt og berygtet

[ Kemivirksomheden Cheminova producerer primært plantebeskyttelsesmidler. 99 procent eksporteres til udlandet, og produkterne markedsføres i mere end 100 lande. Cheminova omsætter årligt for fire milliarder kroner. Virksomheden beskæftiger 800 medarbejdere i Danmark og 750 i udlandet. [ Cheminovas mission er “at bekæmpe uønskede insekter, planter og svampe for at sikre den globale forsyning af fødevarer og plantefibre samt forbedre menneskers livsbetingelser generelt”. Kilde: www.cheminova.dk Cheminova år for år 1938: Civilingeniør Gunnar Andreasen grundlægger kemivirksomheden Cheminova i Gladsaxe. I 1944 flytter den til Måløv. Året forinden forærer indehaveren samtlige aktier til Aarhus Universitets Forskningsfond. 1952: Cheminova har problemer med at overholde spildevandsudledningen i Måløv. Naboerne vrisser, og man flytter i 1953 fabrikken til Harboøre Tange i Vestjylland. I Måløv efterlades forurenet jord og vand. 1953: I Klitgryden omkring fabrikken i Harboøre siver slamholdigt råspildevand. Spildevandet bliver kørt ud i store containere, og frem til 1962 leder man spildevand ud på stedet. 1957: Myndighederne giver tilladelse til, at Cheminova dumper 1300 ton fast affald fra produktionen af sprøjtegifte ved det såkaldte “Høfde 42”.Herudover deponerer Landbrugsministeriet fra 1961 i alt 40 tons sprøjtemidler, der er indsamlet i hele landet, samme sted. 1981: Folketinget kræver “høfde 42” nedlagt. Mænd i hvide “rumdragter” graver 1200 ton kemikalier væk fra området. Der er stadig 120 ton tilbage. 1982: Fredningsstyrelsen konstaterer et højt indhold af kviksølv i ænder ved det såkaldte “Cheminova-hul”. 1986: Virksomheden bliver børsnoteret på Københavns Fondsbørs. 1989: Cheminova investerer i spildevands- og luftrensningsanlæg. 1993: Ny direktør: Bjørn Albinus, Cheminovas nuværende leder, udnævnes til direktør. Han repræsenterer “det nye Cheminova”. 1997: Afsløring: Tv-dokumentaren “Made in Denmark” viser billeder af bønder i Nicaragua, der uden masker eller anden beskyttelse sprøjter med gifte fra Cheminova. Det drejer sig blandt andet om giftstofferne Methyl Parathion og Parathion. Sundhedsorganisationen WHO vurderer, at over tyve millioner landarbejdere i ulandene hvert år forgiftes af sprøjtemidler. Titusinder dør af deres forgiftninger. Debatten raser. En række danske pensionsselskaber har aktier i virksomheden, og Magistrenes Pensionskasse sælger deres. LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond) og ATP fortsætter. 1999: Dræbermyg. I New York sprøjter man voldsomt mod myg af frygt for virus. Insektmidlerne stammer blandt andet fra Cheminova. Senere frygtes det, at midlet er kræftfremkaldende. Sprøjtegiften bliver desuden kædet sammen med døde hummere ud for den amerikanske østkyst. Fiskerne lægger sag an. 2000: Stank af rådne æg. Kystinspektoratet konstaterer “Cheminova-lugt”. Det viser sig, at depotet på Harboøre Tange lækker. Trekvart ton nervegas-lignende kemikalier siver ud i Vesterhavet. 2001: Farlige ål. En vestjysk læge bliver ramt af sjælden knoglemarvssygdom. Man frygter, at det er sket efter, han har fisket ål i en kemisk massegrav nær Cheminova. Myndighederne trækker igen i hvide dragter og forsøger at rydde op i området. Amtet udsteder fiskeforbud. Samme år er Cheminova nummer tre på listen over “De ti værste arbejdspladser”, der offentliggøres i Børsens Nyhedsmagasin. 2004: Udsivning. I et notat fra miljømyndighederne konstaterer man, at der findes høje koncentrationer af insektgift omkring “høfde 42” og Nissum Bredning. 2006: Død og sygdom. Tv-dokumentaren “Når tilbud dræber” afslører, hvordan fattige indiske landarbejdere sprøjter med Cheminovas gifte, kemikalier, som for længst er forbudt i Danmark. Cheminova bliver sat i direkte forbindelse med, at antallet af kræfttilfælde i den indiske Punjab-provins er mere end femdoblet på otte år. Aktuelt: Dagbladet Politiken afslørede i den forløbne uge endnu en sag om salg af sprøjtegifte (Methyl Parathion) til fattige og uoplyste landarbejdere. Denne gang i Brasilien. Informationerne og årstal bygger på diverse avisartikler fra og om perioden.