Lokalpolitik

Bertil Mortensen (SF)

Anny behøver ikke at gøre SF opmærksom på situationens alvor. Den kender vi udmærket. Men hun undgår behændigt at placere det overordnede ansvar for den økonomiske situation,

Bertil Mortensen, Socialistisk Folkeparti

Bertil Mortensen, Socialistisk Folkeparti

Rebild Kommunen og stort set alle andre kommuner befinder sig i, når hun giver det globale kollaps og finanskrisen skylden: Ansvaret ligger i høj grad på en fejlslagen økonomisk politik fra regeringen og DF under de gode konjunkturer, kombineret med et ideologisk begrundet skattestop for kommunerne. Jeg har ikke hørt borgmesteren - ligesom andre borgerlige borgmestre - været ude og sige offentligt, at regeringens bebudede krav til besparelser indenfor det kommunale område dels placerer endnu en bombe under det kommunale selvstyre, dels vil betyde massive serviceforringelser på kerneområder som skoler, daginstitutioner og ældre. Desuden klinger Anny Winthers opfordring til byrådsmedlemmerne om at tage et økonomisk ansvar noget hult, når hun har stået i spidsen for et byrådsflertals køb af højskolegrunden i Støvring til 7 mio i en anstrengt økonomisk situation. Disse mio var jo ikke lagt ind i budgettet, men her mente hun åbenbart godt, kommunekassen kunne finansiere købet, uden at hun pegede på kompenserende besparelser. Og netop anlægsbudgettet mener SF, vi skal kigge på. Det er uholdbart at have et så stort anlægsbudget, samtidigt med at der skal spares massivt på driften. Måske er det nødvendigt at lave et anlægsstop. Desuden mener jeg, at vi under ingen omstændigheder kan komme udenom en hævning af skatten til næste år. Det har Anny hidtil været arg modstander af, men det vil blive klart for flere og flere Rebild-borgere, at der simpelthen ikke er overensstemmelse mellem deres (berettigede) forventninger til serviceniveauet i en kommune som Rebild og de ressourcer, der kommer ind i skatteindtægter. Men i den økonomiske situation her og nu er der er ingen vej udenom besparelser. SFs lønlige håb er, at de ikke – som det ofte sker – nærmest bliver fremstillet, som om de ikke har nogen negative konsekvenser for borgerne, men at de også ærligt fremstilles, som det, de er, nemlig deciderede forringelser af serviceniveauet på nogle centrale kerneområder.