Motionsidræt

Berusende toner i Det Musiske Hus

Fredag kl. 20 fyldes lille sal i Det Musiske Hus med spændende toner og rytmer fra orkestret Afenginn.

Afenginn kan opleves i Det Musiske Hus fredag.

Afenginn kan opleves i Det Musiske Hus fredag.

- En del af det at blive regionalt spillested er at præsenterer orkestre, der genremæssigt er i vækst, og denne form for folkemusik med et tvist er på vej frem i hele Europa, siger arrangementsleder Kasper Bonde, Det Musiske Hus. Han lover, at koncerten bliver fitness for øregangen og rytmemusklerne, ligesom efter en tur i motionscenteret, hvor man opdager muskler, man ikke vidste man havde. - Afenginn betyder beruselse og orkestrets energiske og smukke toneunivers er blevet sammenlignet med det, man finder hos Tom Waits, siger Kasper Bonde. Hvis man gerne vil prøve de mange tilbud i Det Musiske Hus i foråret, kan man få 30 procent rabat på 15 koncerter med KLUB DMH. - Vi vil gerne give ivrige koncertgængere muligheden for at blive inspireret, underholdt og opdage nye sider af musikken. Medlemsbeviset kan kun købes i DMHs billetsalg, siger arrangementslederen. Læs mere om hvilke koncerter det drejer sig om på www.detmusiskehus.dk Det musiske Hus står også bag en koncert lørdag i Maskinhallen. Der meldes om flot tilslutning til koncerten med børnemusikeren Michael Back. Kasper Bonde lover dog, at der er plads til alle, der køber billet i døren – både til koncerten kl. 10 for de 1-3 årige og kl. 14 for de 3-9 årige.