EMNER

Beruset anholdt med luftgevær

{ FJERRITSLEV: En beruset 45-årige mand blev lige efter midnat lørdag aften anholdt med et luftgevær ved Dalhøjen i Fjerritslev. Han var temmelig beruset - så meget, at han ikke kunne tage vare på sig selv. Derfor skred politiet til anholdelse efter henvendelse fra beboere i området. Vagthavende ved Løgstør Politi oplyser, at den 45-årige ikke havde truet nogen med luftgeværet og heller ikke skudt med det. - Han blev udelukkende anholdt, fordi han var så beruset, fortæller vagthavende og tilføjer, at det ikke er ulovligt at være i besiddelse af et luftgevær. Den 45-årige, som bor i området og som politiet kender i forvejen, fik lov til at overnatte i detentionen i Aalborg. Han blev løsladt igen søndag morgen.