Beruset mand død i detentionen

Aarhus 5. juni 2003 08:00

ÅRHUS: En 50-årig mand døde i går i detentionen i Århus. Manden var stærkt beruset, da han tirsdag middag blev hentet af politiet, fordi han lå og sov på en offentlig vej i Århus-forstadenTranbjerg. Chefpolitiinspektør Kurt Wollesen fra Århus Politi oplyser, at manden blev tilset af en læge umiddelbart efter ankomsten til detentionen. Hun konstaterede, at manden var påvirket af både metadon og alkohol, men vurderede samtidig, at han godt kunne sove rusen ud i cellen. Da personalet så til ham ved 19-tiden, var han imidlertid afgået ved døden. - Vi har nu underrettet statsadvokaten, som efter reglerne skal undersøge sagen, men efter vores vurdering er alle regler blevet fulgt, siger Kurt Wollesen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...