Besættelsen vækkes til live - på lørdag

Stützpunkt Nord på Bangsbo Fort

Besættelsen bliver gjort levende på Bangsbo Fort. Arkivfoto: Bent Bach, <i>Bent Bach</i>

Besættelsen bliver gjort levende på Bangsbo Fort. Arkivfoto: Bent Bach, Bent Bach

FREDERIKSHAVN:Lørdag 8. august fra klokken 10 til 17 vil foreningen Stützpunkt Nord for femte år i træk indtage Bangsbo Fort, Frederikshavn, når tiden omkring besættelsen bliver levendegjort.

Der vil blive mulighed for at møde tyske soldater fra Reenactment Nord, civile og et Feldlazarett, hvor børnene vil kunne få lavet falske sår.

Udover en mindre modstandsudstilling, vil der være udstilling af Foreningen Jysk Koldkrig og Bangsbo Forts egne udstillinger. Nygaards Kaffe kommer vanen tro og indretter sin lille butik i pavillonen, og mon ikke der også vil være en kop Madam Blå kaffe på kanden. Natteravnene vil igen i år stå for forplejningen, og der vil være mulighed for at købe madpakker anno 1940-45 samt kaffe og kage.

Som noget nyt vil der i år være en bane med håndgranatkast, samt den vanlige skydebane for børnene. Der vil være rundvisninger og bunkere som ellers til daglig er lukkede for offentligheden, være denne dag være tilgængelige.

Man vil i år også kunne møde Hjemmeværnet, der vil lave et realistisk angreb med skydning, og Leutnant Johann Friedrich Meyer vil stå med hans feltkontor, og koste hans menige rundt på en træningsbane.

Der er parkering tæt på aktiviteterne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.