Beskæftigelsen falder for første gang siden foråret 2013

Der blev færre danske lønmodtagere i juli. Tilbagegangen er midlertidig, lyder vurdering.

RB PLUS Sagsbehandlere afgør lediges jobchance Foto: /ritzau/Svold Mathias/arkiv

RB PLUS Sagsbehandlere afgør lediges jobchance Foto: /ritzau/Svold Mathias/arkiv

I juli var antallet af lønmodtagere 1200 lavere end i juni. Det er det første fald i lønmodtagerbeskæftigelsen siden foråret 2013, oplyser Danmarks Statistik.

- Faldet skal tolkes med en vis varsomhed, idet usikkerheden vurderes som lidt større end normalt i sommermånederne, konkluderer Danmarks Statistik.

Cheføkonom i Dansk Erhverv, Steen Bocian, mener heller ikke, at faldet i beskæftigelsen bør give grund til panik. Det sker efter markant fremgang.

- Det er derfor også alt for tidligt at kalde det en vending på arbejdsmarkedet. Der var også sidste år en meget tydelig tendens til, at beskæftigelsestallet for juli var svagere end månederne omkring.

- Vores vurdering er derfor også, at når vi får tal for august og september, så vil de vise fremgang i beskæftigelsen, skriver han i en kommentar.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.