Arbejdsmarked

Beskæftigelsen forbedres ikke

Som det eneste område i Nordjylland tror man i Brønderslev ikke på flere jobs

BRØNDERSLEV:Virksomhedsledere i Brønderslev tror ikke på, at der kommer flere personer i beskæftigelse i den kommende tid. Det fremgår af deres indberetninger til Nordjysk Konfunkturbarometer, som Institut for Erhvervsstudiet ved Aalborg Universitet står bag. Det understreges dog, at det er ledere af større virksomheder, der udtaler sig. Og det er netop de større virksomheder, der er ramt. Derimod går det godt for de små og mellemstore virksomheder, som Brønderslev er rig på. Når Brønderslev-virksomhederne taler om men uændret stilling, kommer Brønderslev til at halte bagefter, idet de andre områder, der deltager i analysen, snakker om fremgang for beskæftigelsen. Eksperter har ingen forklaring på dette billede, men det kan skyldes, at det er de større virksomheder, der foretager indberetningerne til konjunkturbarometeret, og ikke i så høj grad mindre virksomheder. Set med Brønderslev-øjne. De øvrige områder er Frederikshavn, Hjørring, Aalborg, Mariager Fjord ogVesthimmerland. De virksomheder, der er i panelet, tegner sig for en tilbagegang på 469 ansatte. Men de er ikke sendt ud i arbejdsløshed. Tværtimod er en stor del af dem opslugt af de mindre virksomheder, der har fremgang. Det er store virksomheds-lukninger i det Midtvendsysselske-område, der er årsag til nedgangen i beskæftigelsen. Brønderslev-virksomhederne tror derimod på en positiv udvikling i salgspriserne, og det endda på et niveau, som er langt foran de andre områder i undersøgelsen. Mens der i sidste kvartal af 2004 ikke var den store fremgang at spore inden nfor produktionen - stadig i de store virksomheder, der er med i undersøgelsen - er forventningerne til første halvår af 2005 store. Også når det gælder ordreindgangen er forventningerne store, men dog ikke så store som de andre områder. Af analyser fra tidligere år fremgår, at Brønderslev-ledere flere gange er blevet positivt overrasket. Udviklingen har overhalet forventningerne - til den gode side. Men ifølge analysen går det faktisk meget godt. Og bedre end ventet. Også iBrønderslev.