Erhverv

Beskæftigelsen fortsætter med at stige

Beskæftigelsen var i juli på det højeste niveau i seks år. Godt 2,6 millioner var i arbejde, viser nye tal.

Med godt 2,6 millioner danskere i arbejde i juli fortsætter beskæftigelsen med at stige.

Det viser nye tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde fredag.

Beskæftigelsen for lønmodtagere har været støt stigende siden foråret 2013 og var i juli 2015 på det højeste niveau i seks år.

Opgørelsen viser, at 2.608.800 personer i juli i år havde et lønmodtagerjob. Det er 1300 flere end i juni.

Stigningen er dog noget lavere end i det første halve år af 2015, hvor der var en gennemsnitlig månedlig stigning på 3.200.

Danmarks Statistik oplyser, at tallene er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst