Beskæftigelsesregionen fyrer halvdelen

Næsten hveranden medarbejder står til at miste arbejdet - boligpakken skal finansieres.

Næsten hveranden medarbejder på Beskæftigelsesregion Nordjylland står til at miste arbejdet. 12 af de 30 statslige arbejdspladser hos beskæftigelsesregionen forsvinder som følge af besparelser på sammenlagt 40 millioner kroner på Beskæftigelsesministeriets konto. - Vi vidste, at der kunne komme nedskæringer, men de er væsentligt større, end vi nok havde forudset, siger direktør Karsten Simensen. Det er prisen for den såkaldte boligpakke, der sidste år gav skattenedslag til husejere for boligforbedringer, der nu slår igennem. Folketinget vedtog sidste år, at den skulle finansieres med administrative besparelser. Den nye regerings økonomiudvalg har fremfor en grønthøstermodel valgt at spare nogle i klumper. I Beskæftigelsesregion Nordjylland drejer det sig Specialfunktionen for Ligestilling, der med udgangspunkt i Nordjylland varetager ligestillingsopgaver i hele landet. Her er syv ansatte. En tilsvarende Nationale Unge-enhed blev også placeret i Nordjylland,da den blev oprettet for et par år siden. - Den var på forhånd tiltænkt en levetid på to år, men der var nok en formodning om, at man havde forlænget ordningen, hvis økonomien havde set ud som tidligere. Men det er ikke den del af den aktuelle sparepakke, for den ordningen lå til udløb i år. Men oveni har vi også skullet tage en andel af de generelle besparelser her i regionen, og dermed når vi op på 14 stillinger. Til gengæld bliver der tilført opgaver til beskæftigelsesregionen svarende til ca. to stillinger, dels til administrationen af midler til jobrotationsprojekter, dels til en traineeordning, som skal hjælpe unge med uddannelse i arbejde, så der netto kan forventes en nedskæring af personalestaben på ca. 12 personer. Beskæftigelsesministeriet har understreget, at regionerne fortsat skal prioritere rådgivningen af af de kommunale jobcentre højest. Derimod kommer til at skære ned på analyseopgaverne, forventer Karsten Simensen. Formand for Beskæftigelsesrådet i Nordjylland, Erik H. Andersen, FOA-formand i Hjørring, er rigtig ærgerlig over nedskæringerne. - Igen mister landsdelen statslige arbejdspladser, stik imod, hvad politikerne hele stiller os i udsigt, påpeger han. Han nævner som eksempel de nylige nedskæringer ned hos statsforvaltningerne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden